+ Læs mere
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Hadet til demokratiet" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Et nedslag fra Frankrigs filosofiske scene
Det er ved at være mange år siden den filosofiske tænkning i Frankrig bredte sig massivt til resten af verden. Det understreges af denne glimrende bog, som med i sin analyse af en 'uhyre klassisk aristokratisk kritik af demokratiet', der trives hos visse grupper i Frankrig, viser at franske intellektuelle færdes i deres helt egne cirkler. Bogen er dog i sig selv en ganske modig og interessant analyse af en styreform, der kun alt for sjældent udsættes for en kritisk vurdering. [Kort referat]
Eliternes frygt for lighed
Den franske filosof Jacques Rancière leverer i denne bog en både 'polemisk og lærd analyse' af elitens forhold til demokratiet. Forfatteren stiller det grundlæggende spørgsmål, hvorfor 'diverse selvbestaltede eliter både kan udtrykke (lunken) støtte til demokratiet som styreform, men samtidig vrænge af demokratiet som livsform og samfundsform.' Svaret er, ifølge Rancière, at den demokratiske styreform bygger på den grundlæggende skandale, at alle har ret til at herske uden noget særligt adkomstkriterium i form af 'ædel fødsel, store bedrifter, rigdom, særlige evner.' Eliten opfatter derfor demokrati som en slags kaos-tilstand, hvor magtens troner er tomme og kan besættes af hvem som helst – også dem, der har andre sandheder og meninger end eliten. 'Hadet til demokratiet skal man ikke lede efter i afvisningen af demokratiet eller i neofascistiske udviklinger, men derimod i de utallige små bemærkninger og udviklinger, som Rancières veloplagte bog sier frem fra den offentlige debats strøm.' [Kort referat]
Det dunkelt sagte
På trods af et kompetent forord af Rune Lykkeberg er det vanskeligt for denne anmelder at trænge til bunds i Jacques Rancières bog om eliternes forhold til demokratiet. Forfatteren leverer mange skarpe pointer og velvalgte eksempler på at 'det moderne demokratis elite promoverer synspunkter, som er fremmede for den befolkning, de angiveligt skulle repræsentere.' Desværre skriver han 'studentikost og ustruktureret' og det er en skam, for en bog om demokratiets natur og berettigelse, bør naturligvis ikke være en lukket fest for akademikere. [Kort referat]
