11. oktober 1945 gik den dengang femtenårige Horst Bienek til ”meldepladsen” ved jernbanestationen i hjembyen Gleiwitz i det tyske Oberschlesien og anmodede om at blive udvist. I knap et år havde han hutlet sig igennem på forskellige adresser. Hans nærmeste familie var enten døde eller blevet opslugt af krigens malstrøm. Og Oberschlesien var sat under polsk administration. Nu havde han hørt om åbningern af et teater og stiftelsen af et kulturforbund i Berlin, så dér ville han hen.
Den unge Bienek blev digter, og efter et ophold i det sovjetiske Gulag-system kunne han i 1955 bosætte sig i Forbundsrepublikken Tyskland og etablere sig som forfatter dér. I centrum af Bieneks forfatterskab står skildringen af barndommens tabte hjemstavn i Oberschlesien, som han lod leve i erindringen, men ikke besøgte.
Først i 1987 – foranlediget af den tyske tv-stations ZDF’s ønske om en erindringsfilm – rejste Bienek tilbage til sit barndomsland. Det er dette ”gensyn med Schlesien” – et gernsyn som giver anledning til såvel erindring som til genoplevelse af et forandret barndomsland -, der skildres i ”Rejse ind i barndommen”. Det er en skildring, som rummer såvel det aldrende menneskes søgen efter den barndom, der nu kun eksisterer i erindringen, som en tyskers særlige (gen)oplevelse af den hjemegn, hvorfra han blev fordrevet.
+ Læs mere
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Rejse ind i barndommen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Tilbage til barndommens land
Horst Bienek har skrevet en smuk bog om et menneskes hårde livsrejse. 'Rejse ind i barndommen' er både en erindringsbog og en rejseskildring, og den vækker til eftertænksomhed. I 1987 rejste Bienek tilbage til det barndomsland, han som 15-årig selv bad sig udvist fra efter krigen. Hans nærmeste familie var dræbt eller 'opslugt af krigens malmstrøm'. Det er denne rejse, der ligger bag bogen. [Kort referat]
