af krigens malstrøm. Og Oberschlesien var sat under polsk administration. Nu havde han hørt om åbningern af et teater og stiftelsen af et kulturforbund i Berlin, så dér ville han hen.

Den unge Bienek blev digter, og efter et ophold i det sovjetiske Gulag-system kunne han i 1955 bosætte sig i Forbundsrepublikken Tyskland og etablere sig som forfatter dér. I centrum af Bieneks forfatterskab står skildringen af barndommens tabte hjemstavn i Oberschlesien, som han lod leve i erindringen, men ikke besøgte.

Først i 1987 – foranlediget af den tyske tv-stations ZDF’s ønske om en erindringsfilm – rejste Bienek tilbage til sit barndomsland. Det er dette ”gensyn med Schlesien” – et gernsyn som giver anledning til såvel erindring som til genoplevelse af et forandret barndomsland -, der skildres i ”Rejse ind i barndommen”. Det er en skildring, som rummer såvel det aldrende menneskes søgen efter den barndom, der nu kun eksisterer i erindringen, som en tyskers særlige (gen)oplevelse af den hjemegn, hvorfra han blev fordrevet.