Genudgivelse som Maxi-paperback Efter skabelsen græder guden ved tanken om menneskenes lidelse. Med gudens tårer bliver sorgens grundstof til. I tidernes morgen føder en gigantisk muldvarp sine unger i en hule, som engang var fuld af tårer. Den graver sig vej fra Den Arabiske Halvø til det europæiske kontinent og afsætter sorgens grundstof på alt, hvad den kommer i nærheden af. Den bliver pelset i Wien i 1814, netop som Europas statsoverhoveder mødes for at lave fredsaftaler efter Napoleonskrigene. Muldvarpeskindet anvendes til at indbinde en pragtbibel og til at pudse nogle særligt smukke granater, der bliver til en perlekæde og et armbånd. Den jødiske forretningsmand Benoni, den armenske antikvitetshandler Hakob og slaveefterkommeren Grace kommer i berøring med biblen og smykkerne og knyttes dermed sammen af sorgens grundstof. De rejser gennem tiden, fra Wienerkongressen i 1814 gennem det 20. århundredes storpolitiske begivenheder og krige, og bliver vidner til både uroligheder og fremskridt i Europa. ”Sorgens grundstof” er fortællingen om menneskets sorg og længsel, om folkevandringer og politiske magtkampe, om glemsel og erindring. Og om den krig, medfølelse og kærlighed, der aldrig hører op.
Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Sorgens grundstof" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 04-10-2017
Mageløs ... overskud af internationalt format
Litterære urkræfter
Anne Lise Marstrand-Jørgensens roman om Europas historie igennem de sidste 200 år er mageløs. Fortællingen bindes sammen af et guddommeligt grundstof kaldet luctugen og en gigantisk muldvarp i jordens indre og er skrevet med ’poetisk og historisk kompleksitet,’ litterær urkraft og overskud af internationalt format. [Kort referat]
Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 04-10-2017
Et storstilet romanprojekt ... ambitiøs og original
Magisk realisme og historisk oplysning går hånd i hånd
Anne Lise Marstrand-Jørgensen slår tappert et stort brød op med sin historiske myteroman om sorgen. Den menneskelige sorg og fortvivlelse er stærkt beskrevet, mens det guddommelige spil falder noget tungt til jorden [Kort uddrag]
Sympatisk og velskrevet ... det historiske overblik imponerer
En dristig tidsrejse
Anne Lise Marstrand-Jørgensens nye roman, ’Sorgens grundstof’, har tre evige flygtninge i hovedrollerne. Den er sympatisk og velskrevet – men det historiske overblik får også en didaktisk tone, der skygger for indlevelsen i de tre hovedpersoners skæbne [Kort uddrag]
Mest af alt en kladde til en afsindigt ambitiøs roman
På gennemrejse i Europas sorg
Research. Anne Lise Marstrand-Jørgensen er mere interesseret i historietimer end psykologi i en akavet magisk kæmperoman om 200 års fremskridt og lidelse. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 22-11-2017
For abstrakt, fjern og teoretisk
Romanens magiske elementer hænger alt for løst på det realistiske korpus
Ondskabens ulidelige gentagelse
Mens Gud hviler sig, tisser Satan på skaberværket, og verden er forandret. Sådan lyder det mytologiske udgangspunkt for ”Sorgens grundstof”, der græder over verdens tilstand og menneskenes forråelse. [Kort uddrag]
Så sanseligt, så smukt ... fremragende, ganske enkelt
Ikke lagt online
50/100
K
fra K's bognoter
anmeldt 10-02-2018
For lang og for fortænkt for min smag
Jeg mistede interessen for romanens idé omtrent halvvejs
Alt for ofte havde jeg oplevelsen af at læse en komprimeret historiebog
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Sorgens grundstof
Anne Lise Marstrand-Jørgensen kan bestemt skrive, ingen tvivl om det. Men hendes seneste roman vil alt for meget. Og alt for meget forskelligt. Og så er den alt, alt, alt for lang. [Kort uddrag]