På zarens befalingMed Bering og Spangsberg i Sibirien og Stillehavet 1725-1743af Morten Hahn-Pedersen
På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid, hvor det geografiske kendskab til denne region var meget begrænset. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet og de russiske embedsmænd. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke i samtiden og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer fascineret og inspireret til historiefortælling. På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "På zarens befaling" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Christian Rimestad 29-05-2018
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 21-05-2018
Fremragende bog
Ukendt dansk opdagelsesrejsende i farligt farvand
Vitus Bering var den danske opdagelsesrejsende, der på zarens befaling, udforskede den nordlige jordklode og blev verdenskendt for sine ekspeditioner i 1700-tallet. Mindre kendt er hans danske næstkommanderende, Martin Spangsberg, men en ny bog fremhæver hans indsats – og med god grund, for hans rejser var eventyrlige. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anne Knudsen 18-05-2018
Utrolig historie
En sofabordsbog udgivet i for lille format
Rejsen til verdens ende
Opdagelser 1. Vitus Bering ledede begge de store ekspeditioner til Kamtjatka-halvøen, som mellem 1725 og 1743 kortlagde området og fastslog, at der var vand mellem Amerika og Asien. Men der var mange andre danskere med. [Kort uddrag]