SkattejagtFra gamle gravskatte til vikingerov, sørøversølv og forsvundet naziguldaf Klaus Aarsleff
Guldet venter!
I grotter og i huler i Andesbjergene ligger der måske skjult offerguld og tempelsølv fra det gamle inkafolk for milliarder af kr. På bunden af Det Caribiske Hav og på strandene i Caribien ligger der spanske skatte for utallige millioner. I USA har en rigmand begravet en skat til 12 millioner og han har udfordret alle med skattejagt i blodet til at finde den. Og i Europa leder man stadig efter guld og kunstskatte, som forsvandt under 2. Verdenskrig.
På Egeøen ved Canadas Atlanterhavskyst og på Seychellerne i Det Indiske Ocean har eventyrere ledt efter store piratskatte i generationer. Nær Cape Cod ved Boston er en skattejæger i disse år ved at hæve en sørøverskat, der er mellem en og to milliarder kr. værd. Og i en saltmine i Tyskland fandt amerikanske soldater i 1945 guldbarrer og guldmønter for 85 milliarder kr.
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet og om, hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Skattejagt" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Arne Mariager 27-10-2018
Herlig bog. Man sidder fornøjet og læser den ene røverhistorie efter den anden
Go´ gammeldags skattejagt går aldrig af mode
Måske ligger der 600 kilo sølv i en gammel kiste på bunden af en sø i Østjylland - og ellers er der stadig mange andre skatte at lede efter. [Kort uddrag]
Sande røverhistorier. Skattene på Kokosøen og andre eventyrlige steder er aldrig blevet fundet, men har beriget os med fængslende historier, der bekræfter, at skattejægere er gjort af et særligt stof. [Kort uddrag]