Til den smukkeste, Mette Moestrups første soloudgivelse i syv år, kredser ligesom Golden Delicious (2002), hendes anden digtsamling, om æbler og muser. Til den smukkeste lyder nok tillokkende, men titlen er også inskriptionen på det æble, stridsgudinden Eris kastede til et bryllup, hun ikke var inviteret til. Stridens æble, der ifølge myten medførte krig, muterer i Moestrups poesi: Her hersker blodæbler, paradisæbler og æbleoplægninger. De 117 digte, tretten for hver af de ni muser, udforsker poetiske systemer, opfinder ritualer og skaber forbindelser i et felt af kontraster: mellem kærlighed og had, sorg og fryd, fortid og fremtid – alt imens et jeg forsøger at løse gåden: Hvad er smukt, smukkere, smukkest?
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Til den smukkeste" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 19-05-2019
Et festfyrværkeri af en digtsamling
Til technobal i Frejas sal
Mette Moestrups digte er en suveræn blanding af alvor og spas. [Kort uddrag]
Kan fortænkt være en kvalitet ved et stykke litteratur? Det tror jeg
Mette Moestrup bevæger sig fra antikke myter til moderne søvnløshed i et vildt og virtuost tempo i sin nye digtsamling ’Til den smukkeste’. Der er krig og kærlighed og knivskarpe piruetter i sproget, men også alt muligt andet som er svært at fange, fordi strømmen af sentenser bliver for tæt og igennemsigtig. [Kort uddrag]
Man fortaber sig hujende med hoved og krop frydefuldt snurrende om kap
Pink Ladys blåklokkeblæk
Uhm-Mettelig. Mette Moestrup er alt for klog og kritisk og konceptuel til at overgive sig til den lyriske kønhed, hun uhjælpeligt er fan af, men det er den møje, der er så drønskøn. [Kort uddrag]
Muterende digte på grænsen til det maniske; sproget ridser i bordet og sætter mærker, som ligner æbler, muser, krig, lyst, kærlighed, sindsro og sindssyge. Stridsæblet er kastet i skønhed og smager både pompøst og humoristisk. [Kort uddrag]
Anbefalelsesværdig til de læsere, der vil udfordres
Refleksion og sprudlende sansninger
Mette Moestrups nyeste digtsamling Til den smukkeste er en sansende afsøgning af spørgsmålet, hvor formsprog, refleksion og sprudlende billedsprog indgår i komplet forening. [Kort uddrag]