Tilbage til arbejdetSådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationeraf Dennis Nørmark
Vores arbejde drukner i målinger, rapporteringer, møder, kontrol, dokumentationskrav og velmente, men overflødige initiativer, omstruktureringer og projekter. Alt sammen pseudoarbejde, der lægges oveni det rigtige arbejde og ikke efterlader sig noget værdifuldt.
I Tilbage til arbejdet tager antropolog Dennis Nørmark tråden op fra bogen Pseudoarbejde, som han i 2018 skrev sammen med filosof Anders Fogh Jensen, og som satte ord på mange danskeres frustrationer over et arbejdsliv tiltagende tømt for mening.
Hvor den første bog diagnosticerede problemet, ser Tilbage til arbejdet på, hvad man konkret kan gøre som medarbejder og leder for at spotte og eliminere det overflødige arbejde og bremse det, inden det stjæler mere af vores tid. Bogen viser, at det ikke er nogen naturlov, at vores organisationer bliver mere komplicerede; det kan ændres ved nye måder at lede og organisere sig på. Med simple adfærdsændringer kan vi forhindre pseudoarbejde i at opstå igen, så vi for alvor kan komme tilbage til at lave det, som skaber værdi.
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Tilbage til arbejdet" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Mikael Jalving 16-03-2021
Underholdende og proppet med gode råd
En grundig og letflydende rens og smørring af de vitale drivremme i Organisationsdanmark
Forfatter tager kampen op mod det moderne arbejdslivs meningsløshed
Danmarks førende kritiker af ”Pseudoarbejde” har skrevet en glimrende toer. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
BØ
i Børsen
anmeldt af Henrik Ørholst 02-09-2021
Det er svært at holde armene nede, når man læser
Dennis Nørmark er et sprudlende bekendtskab
Stop med at spilde tiden
Dennis Nørmark har udgivet endnu en bog, hvor han ser nærmere på det tomme arbejde. Alt for mange mangler en mening med jobbet. Svaret er, at sund fornuft er den bedste måde at bekæmpe pseudoarbejde på. [Kort uddrag]
Dennis Nørmarks analyse mangler det sidste mentale spadestik
Dennis Nørmark har mange gode pointer om den moderne verdens mange eksempler på meningsløst arbejde i »Tilbage til arbejdet«, men meget hviler en tand for meget på anekdotisk empiri, og måske skulle han have startet med slutningen. [Kort uddrag]
'Tilbage til arbejdet' er ærlig snak, der tilsat spiddende humor forsøger at lave et praktisk opgør med, hvordan man eliminerer pseudoarbejde og kommer tilbage til et arbejde med mening [Kort uddrag]