Ny udgave med forord af Christian Dorph. Hvem myrdede Fjodor Karamazov? Det er det store spørgsmål i Brødrene Karamazov fra 1880, af mange kaldt den bedste roman i litteraturhistorien. Hovedpersonerne i romanen er, som titlen antyder, brødrene Karamazov. Tre meget forskellige brødre, Dmitrij, Ivan og Aljosja, der på trods af deres forskellige eksistentielle og psykologiske ståsteder, er tæt forbundne. Romanen er både i omfang og tykkelse en storstilet og barsk russisk realisme om de tre brødre og mordet på deres tyranniske og dekadente far, som de hader. Brødrene Karamazov er beretningen om mennesker, der er besat af stærke lidenskaber og som må bøde for det, om et grusomt mord og om skyld og soning. Romanen regnes for et af Dostojevskijs absolutte mesterværker, som udover at have fængende plot, samtidig er en skildring af de mange både mørke og lyse sider af den menneskelige psyke.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Brødrene Karamazov 1-2' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.557 andre anmeldelser af bøger.