Bar er forfatteren Kristian Ditlev Jensens nye roman om livet med store mængder alkohol.
Først er alkohol noget, man ser, langstilkede glas og grønne ølflasker ved de voksnes borde. Så er det en enkelt pilsner, tre glas vodka til en fest, et par flasker rødvin til fællesmiddagen på kollegiet, én før maden, én til maden og nogle stykker efter, en øl i hånden, når baren lukker, en omvej på turen hjem fra Rom for at besøge et fransk vindistrikt, en særlig flaske likør der kun sælges i små partier, en sommerhustur bare for at få fred til at drikke.
Så er det forgæves forsøg på at stoppe, det sociale pres, pengene der ikke længere er der og en tur til London i ly for skattegæld, mere likør, et par flasker vin til maden, to flasker god gin til at komme gennem aftenen og en håndfuld stærke øl at falde i søvn på. Og så en dag en alkohol-coach, der stiller de svære spørgsmål: Var alle rejserne til eksotiske steder for at skrive reportager til aviserne blot en anledning til at drikke? Hvad blev der af livet? Af talentet? Og hvordan ser der ud for enden af vejen med alkoholen som livsledsager? Og hvordan ser der ud på vejen uden?
Kristian Ditlev Jensen har selv været i alkoholbehandling for over ti år siden. Hans terapeut fortalte ham, at hans liv fra dét punkt kunne gå to veje. Han valgte den ene. Men hvordan ville det så se ud, hvis han havde valgt den anden? Dét udforsker Kristian Ditlev Jensen i romanen Bar.
Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Bar" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jakob Genz 14-10-2021
River dig med fra første side
Kristian Ditlev Jensen skriver sublimt om kropsligt hærværk og mulig død
Kristian Ditlev Jensens roman »Bar« er en dyster og bundløs cocktail af misbrug og mulig død. Værket er eksekveret med en sublim pen og er et vellykket miks af fiktion og virkelighed, som river dig med fra første side, skriver Berlingskes anmelder. [Kort uddrag]
En forfatter, der kan svæve som en sommerfugl og stikke som en bi
Kristian Ditlev Jensen er bedst dér, hvor han tydeligvis trækker på sine egne erfaringer og fortæller en isnende uhyggelig historie om alkohol gennem et helt liv. [Kort uddrag]
Kristian Ditlev Jensen ... demonstrerer sit sproglige register
En fantasi over det, der ville være sket, hvis den rigtige Kristian ikke havde sat proppen i flasken
Man drikker jo hele tiden
Præsten og forfatteren Kristian Ditlev Jensens nye drukbog er næsten ikke nogen roman; men derfor kan man sagtens nyde den som en bitter. [Kort uddrag]
Det vilde ræs mod bunden synes litterært forhastet
Snakkesludrende
Hverken som »kontrafaktisk selvbiografi« eller litterært værk føles det, som om Kristian Ditlev Jensens nye roman ’Bar’ går alkoholplanken ud. [Kort uddrag]
Kristian Ditlev Jensen skriver eminent ... hans sprog er stort og smukt
Meget imponerende. Bar i alle henseender
En stærk roman
BAR
Kristian Ditlev Jensen skriver eminent, nøgternt og råt om sit massive alkoholmisbrug. Romanen er blottet for selvmedlidenhed og selviscenesættelse, bar i alle henseender. [Kort uddrag]