Han er blevet kaldt problemknuser, landsforræder, grand old man, bulldog, psykologen fra Humlebæk, livvagten. Han har spillet en nøglerolle i dansk politik de sidste 25 år og står i dag anklaget i en af de mest spektakulære retssager i Danmarkshistorien.
Forfatter og Christiansborg-journalist Susanne Hegelund fortæller her hele historien om Claus Hjort Frederiksen. Om retssagen, hvad der ligger bag, og hvad sagen har gjort ved ham. Om et liv i politik, først som Anders Fogh Rasmussens højre hånd, som Lars Løkke Rasmussens beskytter, som Venstres partisekretær og partistrateg, der ved at tegne et midterprojekt bragte Venstre til magten. Længe stod han i skyggen af andre, som en slags livvagt, men siden beklædte han flere ministerposter – senest forsvarsministerposten.
Vi kommer tæt på mennesket Claus Hjort Frederiksen; barndommen på Frederiksberg og hustruen, Christina, som har spillet en kolossal rolle i Hjorts liv, men som i dag sidder dement på et plejehjem. Til familien hører også to sønner, der står ham meget nær, og to hunde, som sørger for, at Hjort kommer ud på sine daglige gåture ved Øresund.
Han fortæller åbent om sit liv og sine stærke holdninger – til Venstres nuværende krise, til dem, der har forladt partiet, og til det nye samarbejde med den gamle ærkefjende.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Livvagten" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Christian Jensen 03-11-2023
En perfekt timet bog
Bogen hopper og danser vel meget i tid og temaer
Ikke lagt online
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Michael Alsen 14-11-2023
På lange stræk interessant og læseværdig
350 tætskrevne sider ... som med fordel kunne være forkortet betragteligt
Ny biografi giver Claus Hjort et værdigt eftermæle
Susanne Hegelunds »Livvagten« trækker en flot bue hen over Claus Hjorts liv i dansk politik. Til gengæld giver forfatteren ham alt for meget medvind på cykelstien. Og derfor bliver bogen både for lang og for ukritisk. [Kort uddrag]
For mange klicheer og fladtrådte sprogblomster – og for mange gentagelser
Anmelde den – det skulle da være til politiet
Overskriften stammer fra Hans Brix, en berømt litterat og boganmelder, der ikke var begejstret for en bestemt digtsamling. Det gjorde han kort og kontant. Bjarke Larsen har det lidt på samme måde efter at have læst Livvagten, en biografi om Claus Hjort Frederiksen. [Kort uddrag]