På en forblæst bakke i Sønderjylland finder politiet liget af en nøgen mand. Den døde er dækket til med en presenning og beskyttet mod vilde dyr af en ultralyds-skræmmer. Forvirringen er total, og det hjælper ikke ligefrem, da det viser sig, at manden døde tre dage tidligere og er blevet stjålet fra det lokale lighus. Men den nøgne mand er ikke forbrydelsen. Han er budskabet. Smøl Vold har i årtier skjult en langt mere spektakulær og gruopvækkende hemmelighed, der lynhurtigt får verdenspressens opmærksomhed.
To specialagenter fra enheden Task Force 14 tilkaldes fra København. Den gådefulde David Flugt og den excentriske Lucas Stage. Agenterne får en kølig modtagelse af de lokale politifolk og møder hård modstand i en landsdel, hvor folk køber deres gardiner nedrullede, og de flade marklandskaber kaster lange skygger. David og Lucas kommer hurtigt på sporet af en skræmmende seriemorder og jagten går ind.
Manden i tre dele er en intens historie om skadelig kærlighed og giftig loyalitet.
Vi er stødt på 18 anmeldelser af bogen "Manden i tre dele" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jakob Genz 02-07-2021
Tempo, twists og finter ... en herlig pageturner
Indeholder lige præcis det, man som sommerglad og solbrændt krimielsker søger
Thomas Bagger kan sit håndværk
Man ville ønske, at »Manden i tre dele« vitterlig var i tre dele
Forfatteren til denne bog udsætter dig for så mange finter, at du har lyst til at udbryde »Yes, mand!«
Her er alt det, en krimielsker ønsker af en, man skal tilbringe ferien sammen med
Thomas Bagger skildrer i »Manden i tre dele« et modbydeligt Sønderjylland, hvor kvinderne er roden til alt ondt og hemmeligheder og grimme sandheder popper op af den mørke muld. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 31-07-2021
Graver dybt i sammenkædningen af vold, sex og død
Danske krimier graver dybt i sammenkædningen af vold, sex og død
Den danske provins fungerer som idyllisk bagtæppe for to krimier, der begge skal være de første i nye serier, og som begge præsenterer perverteret seksualitet af den modbydeligste slags. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Henrik Tjalve 14-08-2021
Giver sin læser mange overraskelser
Barndomstraumes gruopvækkende konsekvenser
I "Manden i tre dele" dukker liget af en nøgen mand op i Sønderjylland. [Kort uddrag]
Thomas Bagger springer alle rammer for hvordan en page turner skal skrues sammen
Ikke lagt online
83/100
FT
fra Fru Thulstrup
anmeldt 28-06-2021
En pageturner som du ikke må snyde dig selv for
En læseoplevelse hvor intet er som du tror
Ikke lagt online
83/100
VK
Fremragende anmeldelse fra Vild Med Krimi
anmeldt 10-08-2021
Hårdtslående og fremragende
Anmeldelse: Manden i tre dele af Thomas Bagger
Det er bizart, det er råt og modbydeligt, det er kompliceret, det er brutalt, det er overraskende og kringlet, smerteligt og medrivende. Thomas Bagger er aktuel med første del af en ny krimiserie, der udkom for nylig på Politikens Forlag. Og jeg kan virkelig godt lide den. [Kort uddrag]