En forstyrret gerningsmand spiller et spil, hvor han jager og skamferer sine ofre, som han finder i den københavnske overklasse. En dommer og en advokat bliver de første. Er ofrene tilfældigt valgt eller er der en sammenhæng?
Politikommissær Lene Jespersen bliver sat på sagen, og må bede om hjælp fra sin veninde, specialkonsulenten Hannah Bengtsson, der kun modvilligt træder til.
En skræmmende sandhed åbenbarer sig langsomt. De brutale mord trækker tråde til fortiden. Lene og Hannah hvirvles ind i en kamp mod tiden og bliver undervejs brikker i gerningsmandens syge spil. Snart forstår de, at deres liv er en del af indsatsen. Slutspillet er i gang.
Offer er andet bind i Walther Reberniks rå skæbnetrilogi om tre personer, hvis veje krydser hinanden og forandrer dem for altid. Nu mødes de igen; det er en række uhyggelige drab, der denne gang knytter dem sammen.
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Offer" i de 484 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Arne Mariager 09-07-2021
En forrygende thriller ... en helstøbt spændingsroman
Hårdkogt thriller giver gult kort til politiet og retssikkerheden
Walther Reberniks ”Offer” er en grænseoverskridende thriller om de rædsler, der følger, hvis geniale kriminelle anvender avanceret teknologi. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 09-10-2021
Højt tempo
Der er brug for både konventionel politiindsats og knap så konventionel hjælp, da der begås overgreb mod retsstatens nøglepersoner
Vellykket toer i advokat Walther Reberniks trilogi byder på et handlingsmættet og tempofyldt, men også refleksionskrævende krimiunivers. [Kort uddrag]