Rør ikke ved sværdet. Rør ikke ved nøglen. Åbn ikke porten.
I en ubarmhjertig ørkenverden er der ikke meget, en pige ikke vil gøre for et glas vand.
24-årige Saeris Fane er god til at holde på hemmeligheder. Ingen ved noget om de sælsomme kræfter, hun besidder, eller at hun har stjålet fra den udødelige dronnings vandreservoir. Men en hemmelighed er som en knude. Før eller siden går den op.
Da Saeris en dag står ansigt til ansigt med Døden selv, åbner hun ved et tilfælde en portal mellem verdener og bliver transporteret til et rige af is og sne. Elverne har altid været sagnomspundne, mytiske væsner ... men det viser sig, at de er meget virkelige, og at Saeris er landet midt i en flere hundrede år gammel, dødsensfarlig konflikt.
Som det første menneske til at sætte fod i Yvelias frosne bjerge i over tusind år binder Saeris sig ved et uheld til Kingfisher, en elverkriger med sin helt egen dagsorden og sine helt egne hemmeligheder. Han vil bruge hendes alkymistmagi til at beskytte sit folk for hver en pris ... selv hvis prisen er Saeris.
Quicksilver er første bind i den episke romantasyserie Fae and Alchemy.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Quicksilver' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.557 andre anmeldelser af bøger.