Da Ophelia og hendes søster pludselig finder deres mor død, er der ingen tid til at sørge. Ophelia har nemlig både arvet sin mors magiske evne til at tale med de døde samt en monumental gæld. Ophelias søster beslutter sig for at betale lånet af ved at tilmelde sig Phantasma – en konkurrence til døden, hvor vinderen får sit højeste ønske opfyldt.
Den eneste måde, Ophelia kan redde sin søster, er ved selv at deltage. Men Phantasma finder sted i et hjemsøgt gods fuldt af labyrintiske korridorer og overdådige balsale, forførende dæmoner og fatale fristelser. Ophelia skal igennem hele ni opgaver for vinde … hvis hendes inderste frygt ikke gør det af med hende inden da.
Da en arrogant, men charmerende fremmed ved navn Blackwell tilbyder sin hjælp, er hun udmærket klar over, at hun ikke burde stole på ham, men Ophelia er desperat. Nu bliver hun bare nødt til også at undertrykke den overvældende, mørke tiltrækning mellem hende og Blackwell, der truer med at ødelægge alt.
For i Phantasma er det eneste, der er farligere end at tabe spillet, at tabe sit hjerte.
Phantasma er første bind i Kaylie Smiths sexede dark romantasy-serie Wicked Games.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Phantasma' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.557 andre anmeldelser af bøger.