+ Læs mere
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Borgen" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Borgen i bogform
I denne bogversion af første sæson af tv-serien Borgen bliver alle personer forfladiget og banaliseret af et trivielt og forflosket sprog. End ikke seriens og bogens hovedperson, Birgitte Nyborg, hæver sig over almindeligheden og fremstilles som en person med format til at blive statsminister. Hvor tv-serien danner en let tilgængelig og 'fremadskridende beskrivelse af anstændighedens trange kår i Danmark' er bogen en oppustet overfløighed, der 'breder sig ud over 390 sider, hvor meget mindre eller ingenting kunne gøre det.' [Kort referat]
Renset for fantasi
Hvad i alverden vi skal med denne romanversion af yv-serien Borgen, sæson 1, er en gåde. Jesper Malmose tilføjer intet nyt til den allerede kendte historie, hans sprog er fattigt og fantasiløst, og bogen består stort set kun af dialog og udvidede regibemærkninger. [Kort referat]
Helt tæt på Borgen
Adam Prices tv-serie om statsminister Birgitte Nyborg fungerer faktisk også ganske glimrende som roman. Jesper Malmrose har omskrevet manuskriptet til en 'indsigtsfuld og spændende' fortælling, som føjer yderligere lag til den kendte historie. Indimellem forklarer forfatteren dog lidt rigeligt, som om manglen på billeder har fået ham til at 'overkompensere.' [Kort referat]