+ Læs mere
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Utahs bjerge og andre historier" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Mænds magt og afmagt
Leif Davidsen skriver ”stramt og dramatisk” og demonstrerer i denne novellesamling stor viden om mænd som både outsidere og magtmennesker. Forfatterens kosmopolitiske udsyn fornægter sig ikke og hans sans for konfliktfuld spænding fører ofte hans karakterer ud i smertefulde egne af følelseslivet. [Kort referat]
Knaldperler
Leif Davidsen leverer masser af spænding og uhygge i denne samling af små fornøjelige knaldperler. Tingene er aldrig, som de ser ud til. Historierne er fyldt med 'indbyggede skæbnetråde', samfundskritik, "diskret satire og lavmælt vrede". [Kort referat]
Skæbnens ironi ifølge Davidsen
Med skæbnens ironi som overordnet tema har Leif Davidsen skrevet en række noveller, der overbeviser med stram komposition, indføling og en 'skarp aktuel brod'. [Kort referat]
Flugt og fortrængninger
Mandens trang til eventyr og evne til at fortrænge, er nogle af omdrejningspunkterne i Leif Davidsens "medrivende, begavede og velskrevne" noveller, der gennem antydningens og det fine sprogs kunst skaber et dramatisk og intelligent stykke underholdning. Tillige er det ganske rart, at blive præsenteret for et andet mandebillede end det, der ellers er kendetegnende for forfatterskabet. [Kort referat]
Graham Greene fra Smørum
Første del af Leif Davidsens novellesamling, som skildrer en række tomhjernede outsidere, er den svageste. I modsætning til Ernest Hemingway, som han står i tydelig litterær gæld til, er det ikke antydningens kunst, der falder Leif Davidsen nemmest. Samlingens mere politiske noveller er langt stærkere med ’Udestående fordringer’ som det absolutte topnummer. Her skriver Leif Davidsen sig op på siden af et andet forbillede, Graham Greene, og ”det er godt gået.” [Kort referat]
For meget socialrealisme, for lidt spænding
”Det ender dårligt hver eneste gang” i Leif Davidsens novellesamling og hver gang er moralen den samme: Forbrydelser har omkostninger. En temmelig indlysende, socialrealistisk pointe at gentage hele 11 gange, men heldigvis lyser samlingens 12 historie op. ’Utahs bjerge’ er en flot spændingsnovelle, som trækker på de – som Leif Davidsen mestrer: Små, præcise persontegninger og lystig fortælleglæde. [Kort referat]
Matte perler
Fornuftige godnathistorier fra Leif Davidsen om had, hævn, utroskab og fortidens lange arme. Personer og miljøer er fremstillet med journalistisk sans for detaljer, men det er for småt med overraskelserne. [Kort referat]