+ Læs mere
Jyllands-Posten
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "I ly af mørket" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En sort klat på satellitbilledet
Det er fire år siden Los Angeles Times’ korrespondent Barbara Demick fik udgivet sit banebrydende værk om Nordkorea. Siden da har landet skiftet leder, men det er egentlig en ret ubetydelig detalje i landets nyere historie, som siden Kim Il-Sung tog magten for 60 år siden har været én lang lidelseshistorie med det samme despotiske familiestyre på tronen. Hvad der gør, at denne bog stadig er hovedværket om Nordkorea er, at forfatteren er en fremragende fortæller og at den koncentrer landets historie ved at berette 'om seks udvalgte nordkoreanske skæbner fra industribyen Chongjin, som er lukket for udlændinge.' Vil man vide mere om verdens mest lukkede land, er Barbara Demicks bog den første og den bedste, man skal læse. [Kort referat]
Stævnemøder i natten
Denne reportagebog er en velkomponeret og uhyre velskreven oprulning af seks nordkoreanske skæbnefortællinger. De seks, som alle er afhoppere, portrætteres både gribende og troværdigt. Forfatteren, en amerikansk journalist, er som den første trængt helt ind i Nordkoreas mørke, og dette forsøg på at tvinge lidt lys ind i mørket er meget rost og foreligger nu på dansk. Med undtagelse af en enkelt smutter er oversættelsen god og flydende. Forfatteren giver den hidtil bedste samlede fremstilling af landets svære historie fortalt gennem de seks hovedpersoner. [Kort referat]