En far forærer sin datter en violin, da hun fylder fem. Det bliver begyndelsen på en livslang rejse ind i musikkens verden. Turen går via Mozarts Salzburg, Chopins Katowice og alle de klassiske koryfæers Wien. Violinen vokser fra børnestørrelse til voksenstørrelse og metronomen slår hurtigere og hurtigere, mens professorerne bliver strengere og strengere. Skalaer, bueteknik, triller og glissandoer, dag ud og dag ind. Men jo mere pigen øver sig på violinen, jo koldere bliver dens toner. Selv maden på tallerkenen bliver et spørgsmål om disciplin og kærlighed har ingen plads i skemaet. Violinen er blevet til et fængsel, det er umuligt at bryde ud af. "Pigen i violinen" er en skæbnefortælling om en ung piges smertefulde kamp for at udtrykke sig og finde sin plads i et ubarmhjertigt elitært miljø. En urovækkende og eventyrlig roman om den umulige balance mellem sygelig disciplin og friheden til at skabe. Knud Romer (f. 1960) er uddannet i litteraturvidenskab og har arbejdet i reklamebranchen. Han har medvirket i Lars von Triers film "Idioterne", har skrevet filmmanuskripter og er en hyppig bidragyder til aviser og magasiner samt forskellige debatprogrammer. Han debuterede som forfatter i 2006 med "Den som blinker er bange for døden", som han blandt andet modtog De Gyldne Laurbær for. "Pigen i violinen" er hans tredje roman.
Vi er stødt på 13 anmeldelser af bogen "Pigen i violinen" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Thomas Thurah 22-10-2021
Et lille mesterstykke
En usædvanlig god og kunstnerisk behersket roman
Sprogligt intens. Her er overrumplende og præcise billeder
Et lille mesterstykke
Overrumplende billeder, en elegant komposition og et dybt kig ned i musikkens mørke væsen gør Knud Romers nye roman, ’Pigen i violinen’, til en usædvanlig læseoplevelse. [Kort uddrag]
”Pigen i violinen” skal alene vurderes ud fra, om dannelseshistorien om pigen, der så gerne vil være berømt violinist, er en god historie, som rummer et alment indhold. Svaret er: tja. [Kort uddrag]
Masterclass. Knud Romer er forbavsende lavmælt i sin lille roman om, hvor meget man skal lide for kunsten, hvis det skal blive til noget. [Kort uddrag]
Underligt blodfattig og distanceret og til tider også stilmæssigt ujævn
Ikke lagt online
33/100
B
i Berlingske
anmeldt af Anne Sophia Hermansen 24-10-2021
Bliver aldrig levende og forbliver en stiløvelse
Knud Romer skriver mesterligt, men Pigen i violinen er intet mesterværk. Tværtimod
I passager tindrende smukt skrevet
Knud Romers nye roman: Smukt fortalt, men underligt konstrueret.
»Pigen i violinen« er smukt fortalt, men underligt konstrueret. Anne Sophia Hermansen har anmeldt Knud Romers nye roman og fremhæver som noget positivt, at den kun er 144 sider lang. [Kort uddrag]
Med “Pigen i violinen” portrætterer Knud Romer en pige, der som barn får en violin af sin far og vokser op til at blive en del af et koldt og elitært musikkonservatoriemiljø. Samtidig følger den korte roman den aldrende Iris, der selv har været solist på de fine scener, men som nu mest huskes for sin mands berømte efternavn. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
60/100
LX
fra Litfix
anmeldt 21-10-2021
En fin lille roman
Romer er knap så majestætisk og fænomenal som i sine tidligere værker
Interessant, inderlig og minimalistisk på en storladen måde
PIGEN I VIOLINEN
Knud Romers tredje roman er et inderligt og alvorligt eventyr. En stærk roman om kunstens forførelse, undertrykkelse og om tvangsneurotisk disciplin. [Kort uddrag]