Hella Joof puster nyt liv i de gamle fortællinger fra Bibelen, når hun fortolker og digter og trækker paralleller til i dag. Undervejs kommer hun dejlig vidt omkring emner som armhulehår, omskæring, overspringshandlinger, gamle mænd med unge kvinder, stening, ekstremsport, ligestilling, sex, hvordan badminton opstod osv.
"Båven om Gud" er Hella Joofs charmerende fortælling om, hvordan det hele begyndte. Gud, som er en sød gammel mand med hentehår, savner kærlighed i en grad, der fører til Big Bang og skabelsen. Han skaber verden, som vi ikke længere kender den, og han skaber Adam og Eva og dermed hele menneskeheden. Da Adam og Eva spiser af æblet og efterfølgende som selvpålagt straf beslutter at forlade Paradiset, er han nødt til at sætte dem fri. Og så begynder balladen, for så er det ikke længere Gud, der laver reglerne.
Med fortvivlelse iagttager Gud, hvordan menneskene forvalter den frie vilje og gang på gang gør sig selv og hinanden ondt. Det er, som om de har glemt, at kærlighed er det vigtigste af alt, og ondskab blot et råb om - kærlighed.
Hella Joof (f. 1962) er en dansk filminstruktør, skuespiller og komiker. Hun er blandt andet kendt fra det populære børneprogram "Bullerfnis", komediegrupperne Lex & Klatten og Det Brune Punktum samt for filmen "En kort en lang", som blev hendes debut som filminstruktør. Hella Joof er uddannet skuespiller fra Odense Teater og har efterfølgende studeret teologi på Københavns Universitet.
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Båven om Gud" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Marie Høgh 24-10-2017
Kærlig og kugleskør ... Hella Joof er en gudsbenådet fortæller
Man er og bliver godt underholdt
En gudsbenådet fortæller
Kære Hella! Vil du ikke godt sætte dig her i sofaen ved siden af mig – bare træk strømpesokkerne op og læg det hæklede tæppe over dig og fortæl mig en historie, der overgår den vildeste fantasi. For du er en gudsbenådet fortæller – og helst en historie, der er lige så kærlig og kugleskør som den om Gud. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Johannes Baun 27-10-2017
Veloplagt
Alt for meget af det gode?
Nervøs velour. Det går da meget godt, hvis Guds største problem er hentehår og blottede tandhalse. Men er det ikke bare … [Kort uddrag]
Ikke lagt online
33/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af George Hilton 29-10-2017
Efter sidste side sidder man med himmelvendte øjne
Bøvlet båv
’Båven om Gud’ genfortæller udvalgte historier fra Biblen, blandt andre Skabelsesberetningen og Jesu korsfæstelse og opstandelse. Men det har andre gjort uendelig meget bedre uden brug af lavthængende one-liners . [Kort uddrag]
Ikke lagt online
17/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kristian Østergaard 24-10-2017
Fyldt med bundløst nonsens fra ende til anden
Umoden og intellektuelt underlødig
En vaccination imod ægte bibelforståelse
Bundløst nonsens fra ende til anden
Hella Joofs alternative bibel-fortælling ”Båven om Gud” er så umoden og intellektuelt underlødig, at de fleste læsere nok vil være stået af, før de når til bogens sidste side [Kort uddrag]
Kan man lide Joofs tilstræbte barnlige tone, ja så vil man i ny og næ more sig
Vor Gud han er så rummelig en borg
Vi vil gerne tro på noget, men vi vil ikke vide af kristendommen. Hella Joof giver os med sin infantile udgave af kristendommen et billede af vor tids folketro. Det er interessant af to grunde. [Kort uddrag]