Det danske nederlag til preusserne i 1864 er malet tydeligt ind i danmarkshistorien, og krigen og ikke mindst nederlaget er en del af vores nationale fortælling og selvforståelse. Men hvad skete der 56 år senere, i 1920, da betydelige dele af det tabte land med Genforeningen kom tilbage og skabte det danmarkskort, vi kender i dag? "Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" er fortællingen om en af de vigtigste begivenheder i den moderne danmarkshistorie. I skyggen af Første Verdenskrig var det et følelsesladet og nervepirrende politisk drama, der gjorde det muligt for dansksindede politikere syd for Kongeå-grænsen, den danske regering i København og de sejrende stormagter at bane vejen for de afstemninger, der igen gjorde Danmark til ét rige. "Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet" følger en række nøglepersoner, der på hver sin måde kæmpede for det tabte land, og tager læseren med på en rejse fra det tyske nederlag i verdenskrigen til de store folkefester i sommeren 1920, da Sønderjylland igen var blevet dansk. Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973) er journalist og historiker og forfatter til flere bøger. Han er desuden den ene af to værter på den populære historie-podcast "Vild historie".rn"Genforeningen 1920" er blevet til i samarbejde med Ole Sønnichsen (f. 1973), der er forfatter og journalist. Han har blandt andet skrevet en række bøger om udvandringen til Amerika, senest bestselleren "One Dollar Man".
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Genforeningen 1920" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Flemming Østergaard 10-11-2019
Fornem formidlingskunst ... historiefortælling i ordets bedste dobbelte betydning
Et imponerende grafisk udstyrsstykke ... en født folkebog
Sprænger rammer for den traditionelle jubilæumsbog
Historiens vingesus føles nærværende
Genforening midt i en kamptid
Vejen til Genforeningen i 1920 var langt fra omkostningsfri. Den kostede i et bittert opgør sammenhold, venskaber og en regering i København livet. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
FS
Fremragende anmeldelse i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Arne Mariager 02-11-2019
Imponerende bog
Da Kedde Kryds kunne sige velkommen hjem
Imponerende bog om Genforeningen fortæller alt det, vi kender og elsker at høre – men den belyser også en ellers mørkelagt del af danmarkshistorien, dramaet op til folkeafstemningen der gik forud for kongens ridt over grænsen på den hvide hest. [Kort uddrag]
En røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage
Genforeningen. Til næste år er det 100 år siden, at et af de vigtigste valg i dansk historie fandt sted, da borgerne syd for grænsen skulle vælge, om de ville være danske eller tyske statsborgere. Nu fortælles hele den dramatiske historie i en velformidlet udgivelse. [Kort uddrag]
Simon Kratholm Ankjærgaard ... giver historien farve
Billedmaterialet er forrygende godt
De nationale hjerter svulmede, da Danmark blev genforenet med det tabte land i 1920
I 1920 stemte dele af Slesvig sig tilbage til Danmark, og følelserne fik frit løb, da Christian X på en hvid hest krydsede den gamle grænse. Før afstemningen var intet sikret, og danskerne var indbyrdes stærkt uenige. Ny bog skildrer fornemt forløbet. [Kort uddrag]
En af de bedste og mest interessante historiske bøger, jeg har læst i mange år
Fremragende ... køb den – læs den!
Genforeningen: En fremragende fortalt historie om et sønderjysk mirakel
I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark og knap 100 års nationale stridigheder fandt deres afslutning på en måde, som uagtet at der fortsat er gnidninger, alligevel har været og bør være et forbillede for løsning af den slags konflikter. Det har Simon Kratholm Ankjærgaard skrevet en fremragende bog om. [Kort uddrag]