Den yderste grænseDanske frivillige i de baltiske uafhængighedskrige 1918-1920af Mikkel Kirkebæk
For første gang kortlægges én af de mest kontroversielle - og i dag mindst kendte - affærer i dansk politik i mellemkrigstiden: Udsendelsen af et privatfinansieret militærkorps til kamp mod bolsjevismen i Sovjet i 1919. Dansk Baltisk Auxiliær Corps bestod af lejesoldater og ideologisk motiverede frivillige, som trodsede den officielle neutralitetspolitik og drog i krig med regeringens hemmelige accept. Kampene var uhørt brutale og for mange af de frivillige blev deltagelsen i de baltiske uafhængighedskrige starten på en ny militant aktivisme efter hjemkomsten. Striden om den yderste grænse kom derfor ikke kun til at påvirke de frivillige, men også det danske samfund i tiden op mod og under Anden Verdenskrig.
Historiker Mikkel Kirkebæk, tidligere modtager af Weekendavisen Litteraturpris, skildrer i dette illustrerede tobindsværk den danske indsats i Baltikum politisk, militært og sociologisk. Bogen er et resultat af flere års arkivstudier i ind- og udland og baserer sig på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale. Særligt gennem de mange breve og dagbogsnotater kommer vi helt tæt på de frivillige. Et glemt kapitel af vores historie, der ikke alene prægede samtid og efterkrigstid, men også trækker tråde til dansk sikkerhedspolitik i Østersøregionen i dag.???
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Den yderste grænse" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Stig Møller 29-11-2019
En enorm viden og en fremragende pen
Da danskere tævede bolsjevikker i Baltikum
Med en enorm viden og en fremragende pen beskriver historikeren Mikkel Kirkebæk detaljeret Det Dansk-Baltiske Auxiliær Corps’ indsats i de baltiske uafhængighedskrige 1918-20 og punkterer en del myter. [Kort uddrag]
Da et privatfinansieret militærkorps drog i kamp mod bolsjevismen
Historikeren Mikkel Kirkebæk har skrevet et helt igennem fremragende værk om en af de mest oversete episoder i det 20. århundredes danske historie [Kort uddrag]