På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.
”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”
Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”
Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.
Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.
Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.
Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Amdi og Tvind" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af David Trads 05-03-2022
398 hæsblæsende sider ... en stærk biografi
Fascinerende Amdi-biografi er et stærkt tidsbillede på 1960’erne og 1970’erne
Med Peter Tygesens ”Amdi og Tvind – iværksætteren” kommer læseren 360 grader rundt om en af de mænd, som har skabt flest varme følelser mellem danskere i flere årtier. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Jes Fabricius Møller 08-03-2022
Godt fortalt ... grundigt researchet
Kamp med vindmølle
Historien om Tvind, Det Nødvendige Seminarium og den gådefulde ideolog Mogens Amdi fortælles på sober vis i denne bog. Nye læsere kan trygt begynde her. [Kort uddrag]
Amdi – fra karismatisk lærer til paranoid sektleder
Der er næppe mange skikkelser fra det danske ungdomsoprør, der er skrevet så meget om som Tvindlederen Mogens Amdi Petersen. Og der er næppe nogen, offentligheden ved så lidt om. Det forsøger ny bog at rette op på. [Kort uddrag]
Ildsjæl. Vi møder alt og alle, selv Amdis autoritære far, i Peter Tygesens læseværdige, men til tider ukritiske portræt af Tvinds grundlægger. [Kort uddrag]
Den store manipulator fik frit spil i et Danmark i opbrud
Med en nærmest »tvindsk« flid har Peter Thygesen sammenstykket et meget velskrevet og besk portræt af Tvinds enigmatiske grundlægger, Amdi Petersen. [Kort uddrag]