En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.
Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.
Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.
• Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fund
• Velformidlede bøger• Gennemillustrerede
• Bøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggere
• Bøgerne kan læses samlet, men også hver for sig
• Bøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "København og historien | Bind 1-8 samlet" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 17-03-2022
Interessant og velillustreret
Nyt kæmpeværk går dygtigt i dybden med Københavns historie
Københavns Museum og Københavns Stadsarkivs otte bind store serie om byens historie fra stenalder til nutid er både interessant og velillustreret. Der mangler dog nogle københavnerskæbner til at give mere liv. [Kort uddrag]
Dyb og meget velfortalt viden til mange timers læsning
Geviret under betonviadukten
Metropol. Ottebindsværk fortæller professionelt om hovedstadens historie gennem 14.000 år med meget ny viden fra især metrobyggeriets arkæologiske fund. [Kort uddrag]