Sygepleje i det nære sundhedsvæsen, 2. udgave af Inge Jekes
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Sygepleje i det nære sundhedsvæsen, 2. udgaveaf Inge Jekes & Red: Ulla Skjødt

Sygepleje i det nære sundhedsvæsen giver et fornyet blik på den kommunale sundhedspraksis med særligt henblik på de forandringer, der over de sidste mange år er pågået som led i moderniseringen af den offentlige sektor.

Mange sygeplejefaglige opgaver er flyttet fra regionalt til kommunalt regi, og den organisatoriske ændring med såvel flere behandlingstiltag som pleje- og rehabiliteringsopgaver i kommunerne bevirker, at der ganske enkelt er behov for at gentænke sygeplejen i et nyt lys.

Fremtidens sygeplejersker vil, uanset hvor i sundhedsvæsnet de arbejder, skulle kende og forstå arbejdet i ”det nære sundhedsvæsen”, idet det tværsektorielle samarbejde anses for en del af løsningen på sundhedsvæsnets problemer.

Bogen sætter fokus på et kommunalt sygeplejefagligt professionsfelt, der i disse år er under særlig forandring og forankring – og understreger det stigende behov for samarbejde og opgaveløsning på tværs af professioner og sektorer i en ny, mere borgernær sundhedssektor. 
Teori og praksis ses i denne bog ikke som modsætninger, og kapitlerne er således afdækkende, beskrivende, analyserende og reflekterende i en bevægelse mellem teori og praksis. Bogen er løbende underbygget af en gennemgående case om en hjemmesygeplejerske, der støder ind i forskellige problemstillinger i løbet af sit arbejde – og forankrer således stoffet med et vedvarende blik for den praktiske, virkelighedsnære hverdag for sundhedsprofessionelle i den primære sektor. 
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Sygepleje i det nære sundhedsvæsen, 2. udgave' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.594 andre anmeldelser af bøger.