Udkast til en sjælelig bevægelseslære. Bind 2af Christian Lambek
”Under iagttagelser og andre oplevelser er det langtfra, at alle ting får samme grad af opmærksomhed tildelt; nogle påagtes kun flygtigt, andre bemærkes stærkt og nøje.”
”Udkast til sjælelig bevægelseslære” er et trebindsværk om de forskellige tankeprocesser, associationer og sansninger, som et menneske kan opleve. Bogen beskriver udførligt de forskellige aspekter af det menneskelige sjæleliv ud fra et psykologisk og filosofisk synspunkt. Bogen udkom første gang i 1901 og giver et interessant indblik i psykologien som videnskab omkring århundredeskiftet.
Andet bind fortæller blandt andet om erindringsopløsninger, reproduktionsprocessen, overordnede og underordnede associationer, tankebevægelse og stemningers indflydelse på psyken.
Christian Lambek (1870-1947) var en dansk filosof fra Sønder Lem. Lambeks forfatterskab spænder fra de tidlige års lyrik og litteraturkritik til de senere års mere betydningsfulde værker om psykologi og politisk filosofi. Efter en årrække som skolebestyrer kunne han dedikere sin tid udelukkende til forfatterskabet og Det Retsdemokratiske Selskab, der dannede grundlag for partiet Danmarks Retsforbund efter første verdenskrig. I alt udgav Lambek mere end 40 værker på dansk, engelsk og svensk.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Udkast til en sjælelig bevægelseslære. Bind 2' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.594 andre anmeldelser af bøger.