Da Anne Elliot var 19 år, lod hun sig af økonomiske årsager overtale til at bryde sin ellers lykkelige forlovelse med den charmerende, men ubemidlede søofficer Frederick Wentworth. Da tilfældighederne bringer dem sammen otte år senere, er de begge stadig ugift, og Wentworth er blevet velhavende. Han har dog ikke tilgivet Anne, at hun i sin tid lod sig overtale til at afvise ham, og han behandler hende med kulde og ligegyldighed. Anne, der for længst har indset, at hun burde have fulgt sit hjerte og ikke ladet sig påvirke af andres overtalelse, ser resigneret og bedrøvet til, mens Wentworth gør kur til naboernes døtre. Men samtidig får hun selv en ny beundrer, og et uheld på en spadseretur vender op og ned på tingene. Annes venner og familie prøver stadig at få indflydelse på hendes beslutninger, men den modne Anne forlader sig nu på sin egen dømmekraft; denne gang vil hun ikke bukke under for overtalelse.
Overtalelses heltinde, Anne Elliot, er den ældste af alle Austens heltinder, og bogen beskriver en dybere og mere moden kærlighed, end man er vant til fra Austens øvrige romaner. Desuden er det den eneste af hendes bøger, hvor helten ikke er aristokrat, men en mand fra mere beskedne kår, der har arbejdet sig til sin formue.
"En meget fin og vittig og rørende historie om en ung pige, der engang lod sig kue til at sige nej til sin elskede, fordi han var fattig og nu møder ham igen, da han er blevet rig. Forbavsende er den spænding, som Austen kan oparbejde, om de to mennesker nu får hinanden." - Bent Mohn, Politiken
"Det er en bog om modenhed og godhed og kvindesind, og den er ikke bare morsom, men også gribende. Jane Austens bøger er med hendes egne ord 'noget der udvider ens viden om arten menneske'" - Poul Borum, Ekstra Bladet
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Overtalelse" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Iben Tandgaard 15-12-2017
Jane Austen ... kan fortælle, så englene synger
En genial, underholdende og eminent velskrivende forfatter
At læse Austen er at blive overrasket over, hvor frisk og filmisk og nærværende hendes fortællemåde er
Jane Austen har en drøm om frihed
Britiske Jane Austens allersidste roman var ”Persuasion”, der netop er kommet i dansk nyoversættelse med titlen ”Overtalelse”. Er hun stadig værd at læse? Er hun feminist? Og hvorfor tænker de så meget i en Austen-roman? [Kort uddrag]
Ikke bare Austens sidste roman; den er også hendes hovedværk
Sådan overkommer du fortvivlelse
»Overtalelse« udkom posthumt i 1818 og indeholder en klar erkendelse af dødens tilstedeværelse. Her 200 år efter har Lindhardt og Ringhof nyoversat og genudgivet værket, der ikke bare er Austens sidste roman; den er også hendes hovedværk. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kristin Vego 16-12-2017
En fornøjelse at læse
En god roman at tage sig god tid til
Kurmageriet er stadig som for 200 år siden
Jane Austens sidste romansatire over 1800-tallets selskabsliv er stadig fremragende litteratur [Kort uddrag]