Det skulle have været en hyggelig weekendtur hjemmefra med veninder, men midt om natten bliver Maria vækket til beskeden om, at hendes bonusdatter Yasmin er forsvundet. På et splitsekund er alt forandret i hendes ellers lykkelige sammenbragte familie.
Politiet er straks på sagen, og ifølge efterforsker Gunnar Wijk er der flere mystiske omstændigheder omkring Yasmins forsvinden. Blandt andet har et vidne set nogen skubbe en person i vandet. Efter flere forhør og samtaler går det op for Maria, at hendes mand, Samir, mistænkes for at have slået sin egen datter ihjel. Der er spor og beviser, der taler deres eget tydelige sprog, men Maria kender kun Samir som en blid, elskelig og omsorgsfuld mand. Kan han virkelig have begået en så grusom forbrydelse? Hun forsvarer ham, men langsomt begynder tvivlen at melde sig, og imens smuldrer alt omkring hende. Hvem kan hun stole på? Og hvem taler sandt?
Når isen brister
”Alle lyver” er femte selvstændige fortsættelse af ”Når isen brister”, ”Husdyret”, ”Dvale” og ”Skyggejægeren”.
Camilla Grebe er anmelderrost og prisvindende krimiforfatter. Hun har modtaget Årets svenske krimi i både 2017 og 2019 og Glasnøglen i 2018 og 2020. På dansk er udkommet ”Når isen brister” (da. 2016), ”Husdyret” (2018), ”Dvale” (2019) og ”Skyggejægeren” (2020). ”Alle lyver” er hendes femte bog på dansk i eget navn.
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Alle lyver" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 08-05-2021
Svensk krimi fra øverste hylde
Overraskende plot, masser af stemning
Begavet refleksion over dagens brændende problemer
To svenske krimier byder på en unik håndtering af overraskende plot
Både Camilla Grebe og Tove Alsterdal har suverænt greb om såvel genrekonventioner som aktuelle private og offentlige traumer. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
F
i Femina
anmeldt af Anna Møller 11-05-2021
Virkningsfuld ... spændingen er skruet op på maks
Hvem kan du stole på?
Det kan være svært at se i øjnene, at de mennesker, vi har stolet på, har løjet for os. Og nogle gange har det fatale konsekvenser – i hvert fald i Camilla Grebes ”Alle lyver”. [Kort uddrag]
Er du sunshine for en bog! Man æder den glubsk, portion efter portion!
Camilla Grebes usædvanligt velfortalte krimi, »Alle lyver«, både kilder i maven og får den til at snøre sig sammen, så de indvendige tårer springer frem som sved på panden. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Britta Voergaard Poulsen 14-05-2021
Velskrevet og urovækkende psykologisk krimi
ALLE LYVER
Velskrevet og urovækkende psykologisk krimi om en families opløsning på grund af dunkle hemmeligheder og løgne. [Kort uddrag]