Et redningshold bliver sendt ud i det afsidesliggende islandske højland for at finde en gruppe forsvundne personer. Hvad fik dem til at bevæge sig ud midt om vinteren, ud i mørke og snestorme? Og hvorfor forlod de det lille shelter de havde, uden ordentligt overtøj og helt udsatte?
Samtidig sker der mærkelige ting ved den isolerede radarstation i Stokksnes. Intet er hvad det ser ud til. Om det er blodpølen fundet i den uberørte sne langt fra civilisationen, en lille barnesko der har fundet vej til overfladen efter at have været begravet i årtier, eller det gabende sorte hul i klippegrunden ved havet, som har en dragende effekt på mennesker …
Under sneen er en hårrejsende og foruroligende roman, som får dig til at gyse. I denne fantastiske stand-alone thriller beviser Yrsa Sigurðardottir endnu engang, at "hun er frygtens frembringer, præcis så behændig som forfattere som Stephen King." (The Independent)
Fem stjerner "En fremragende, grum spændingshistorie." Jyllands-Posten
Fem hjerter "Uhyggelig og dødspændende." Politiken
Gru og rædsel: Forsvundne børn, dybfrosne lig og et skelet i en minkgrav
Der er fem stjerner til islandske Yrsa Sigurdardottir, som har skrevet en fremragende, grum spændingshistorie, ”Under sneen”, der ikke bare er kuldslået, men helt igennem dybfrossen. Der er også stjernedrys til andre skandinaviske krimier. [Kort uddrag]
Forfatteren demonstrerer sin imponerende sans for den effektfulde komposition og behændige opbygning af rædsel
Kolde gys og isnende uhygge fra islandsk krimidronning
Den regerende islandske krimidronning, Yrsa Sigurdardóttir, har begået en velkonstrueret og gådefuld krimi, hvor hun som perler på en snor trækker den ene hårrejsende effekt efter den anden op af skuffen med mystiske og angstprovokerende detaljer. [Kort uddrag]
Udkanten. Naturen, det modernes indtog og livet for de såkaldt almindelige mennesker spiller hovedrollerne i nogle af tidens bedste nordiske krimier. [Kort uddrag]
Bevæger du dig op i det islandske højland om vinteren, er der ingen garanti for at vende levende tilbage. Det opdager to vennepar i den psykologiske thriller Under sneen. [Kort uddrag]