Anna er midt i trediverne og vil gerne finde en kæreste. Og det ønsker hendes venner og familie også, at hun gør. Så da hun møder Villads, bliver hun hurtigt sikker på, at det er ham, hun vil have. Han er charmerende, og på deres dates er kemien imellem dem god. Villads har styr på sit liv, men han er også flyvsk og utilgængelig. Annas forelskelse bliver forvandlet til usikkerhed, og det kan ikke gå hurtigt nok for hende med at få forholdet cementeret.
Da Anna flytter ind hos Villads i hans smukke lejlighed i indre København, kan hun endelig slappe af, og hun begynder straks at finde sig til rette i sin nye tilværelse. Men snart slår forholdet sprækker. For når døren til herskabslejligheden i Holbergsgade lukkes, og de to er alene, begynder de at vise nye sider af sig selv.
Normal opførsel er en roman, der skildrer et parforholds giftige dynamikker og destruktive spiraler. Og som undersøger, hvor langt vi er villige til at gå for at blive sammen.
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Normal opførsel" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 26-05-2023
Klart værd at læse ... som psykorealistisk hverdagsrapport fra et parforhold på kanten af al fornuft
Villads og vreden
Genfærdstvillinger. Marie Hougaard dissekerer de nogle og 30-åriges bristede parforholdsillusioner. [Kort uddrag]
Ungt par forelsker sig — ikke i hinanden — men i idéen om kærlighed
Anna er desperat efter at møde en mand og stifte familie. Da hun møder Villads, er hun villig til at opgive alt, selv sin bedste veninde, for at få forholdet til at lykkes. [Kort uddrag]
Sprogligt set er der skåret ind til benet i Marie Hougaards roman om Anna, der er i midten af 30’erne og møder advokaten Villads via en dating-app. Anna er efterhånden desperat efter en kæreste, og derfor går det hurtigt med at flytte sammen i Villads’ lækre lejlighed i Indre By. Her går deres forhold imidlertid fra lunkent til decideret farligt, og de udvikler en særdeles giftig relation. [Kort uddrag]