Island, det fattigste, det koldeste og det mørkeste land i Europa i starten af det 20. århundrede. Her lever drengen Gestur, som har mistet sin mor og sin søster i et sneskred og sin far efter et forfejlet hajfiskeri. En rig fisker tager Gestur under sine vinger, og han lever i sus og dus for en stund, før han sendes tilbage til den fattige Segulfjord, han kommer fra. En poetisk bonde giver ham husly, men Gestur vil ud i verden og tager hyre på en fransk fiskerbåd. Han må opgive det hårde liv ombord og vender tilbage til bonden og Segulfjord, hvor nordmændene er begyndt at gøre deres indtog med deres sildefiskeri, gode udseende og tønder fulde af solskin. "Tres kilo solskin" er et storslået portræt af den islandske nations historie. Det er en tidløs ode til en nation og et folk, Der trods mørket og kulden og en barsk natur formår at løfte sig ind i den moderne verden. Romanen modtog Den islandske litteraturpris 2019. Hallgrímur Helgason er en af Islands helt store kunstnere. Han har en lang produktion af billedkunst, romaner, radiodramatik, skuespil, kulturessays og stand-up bag sig. På dansk er udkommet "101 Reykjavik" (2001), "Islands forfatter" (2006), "Stormland" (2008), "Lejemorderens guide til et smukt hjem" (2009), "Kvinden ved 1000°" (2013) og "Søsyg i München" (2017).
Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Tres kilo solskin" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 04-12-2021
Et skrøne-skælmsk vulkanudbrud af utæmmelig fortælleglæde
Hallgrímur Helgason sprudler af sproglige finurligheder og metaforiske pletskud
Man er vanvittigt godt underholdt
Man bobler af glæde og fyldes af gru – fra start til slut
Da en norsk sildeskonnert anløber bryggen i den ubetydelige flække Fanneyri, revolutioneres det lille bondesamfund og bliver et industrisamfund i miniformat. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 02-12-2021
En forrygende fortælling ... fremragende skrevet og fortalt
Kristi hår var for smukt til de skaldede mennesker i Nordatlanten
Hallgrímur Helgasons »Tres kilo solskin« er en konsekvent og kraftfuldt fortælling om Islands tusindårige historie, man godt kan slå sig på, men som samtidig summer af saga og sproglige triumfer. [Kort uddrag]
I Hallgrímur Helgasons nye prisvindende roman er den forældreløse dreng Gestur dømt til en rodløs tilværelse på Island i begyndelsen af det 20. århundrede. Tilværelsen er lige så barsk som den islandske natur, hvis mørke, kulde og vildskab skrives frem på hver enkelt side. Tilsættes et strejf af humor står man tilbage med Tres kilo solskin – en moderne saga, der modtog Den islandske litteraturpris 2019. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
50/100
BB
Middelmådig anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Katrine Lester 06-03-2022
Hallgrimur Helgason skriver storladent
Undervejs bliver det nogle gange lige vel svulstigt