+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Jeg er Malala" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Da en lille stemme blev til et brøl
Malala Yousafzai blev offer for Talebans religiøse brutalitet, men overlevede og er nu en magtfuld fortaler for uddannelse og retfærdighed for Pakistans undertrykte kvinder. Denne fremragende bog om vejen fra kugle til berømmelse 'burde være pligtlæsning for fremtidens ungdom.' Der er lang vej endnu, men Malalas historie er 'et vigtigt skridt i den rigtige retning.' [Kort referat]
Det 16-årige ikon
Den pakistanske skolepige Malala ikoniske historie fylder ikke meget i leveår – hun er i dag kun 16 år – men Christina Lamb sætter hendes liv ind i en større pakistansk sammenhæng og skildrer forholdene før og efter Taleban kommer til magten i Swat-dalen sideløbende med en detaljeret beskrivelse af hvordan Malala allerede som 11-årig begynder at interessere sig for pigers ret til at gå i skole. [Kort referat]
Hun er Malala, hun er simpelthen så sej
Den frygtløse Malala Yousafzais beretning om kampen for uddannelse til alle piger; en kamp som kiler sig ind et spændende sted mellem hendes stammearv og hendes frisindede syn på uddannelse. Bogen er ghostwritet af en af Storbritanniens mest erfarne udenrigskorrespondenter og Pakistankendere. Desværre er den sproglige symbiose mellem de to ikke helt vellykket. Stemmen i bogen virker ofte for konstrueret, når ghostwriteren tydeligt forsøger at lade pigens teenagestemme smitte af på fortællestemmen. Stemmen er henvendt til det store, globale offentlige rum i stedet for til den enkelte dreng eller pige, som er dem, anmelderen håber, vil læse den mest ihærdigt. [Kort referat]
Malala –forbilledet fra Pakistan
Historien om den prisbelønnede pakistanske skoleforkæmper og blogger Malala, der blev skudt ned af Taleban, men rejste sig mere indflydelsesrig end nogensinde, kan ikke undgå at fascinere. Det er derfor oplagt, at en international journalist som engelske Christina Lamb skriver en bog om hendes liv, der forsøger at 'sætte hendes skæbne ind i en historisk og ikke mindst religiøs kontekst.' Bogen tangerer imidlertid helgenkåringen og er desværre ikke mere end hæderlig i forsøget på at ramme Malalas egen stemme. 'Den tangerer 1:1-beretningen, der pligtskyldigt får alle detaljer med, men glemmer nuancerne og let og elegant hopper hen over de få steder, hvor hovedpersonen udtrykker en snert af angst, tvivl eller bitterhed.' Den kun 16-årige piges historie mangler stadig at blive fortalt af en forfatter, der tør gå mere i dybden og også 'stampe på de ømme punkter. [Kort referat]
JEG ER MALALA
Da Benazir Bhutto blev skudt og dræbt i 2007, kan jeg huske, at jeg sad foran tv’et helt lamslået over attentatet. Jeg havde ikke fulgt med i politik i Pakistan og kendte ikke Bhutto før, hun blev skudt. Men jeg vidste, at der var sket en tilbagegang for demokratiet og for kvinders ret til indflydelse. [Kort uddrag]