Siden 1960’erne har den 67-årige udenrigskorrespondent rejst det meste af verden rundt og dækket alt fra krige til royale bryllupper.Hun har en forbløffende evne til at være, hvor det sker, og til at se detoriginale og vedkommende i de mennesker, hun møder. Hun mestrerdet elegante og åndfulde, det indsigtsfulde og reflekterende. Ikke mere, intet mindre. Som en irsk veninde engang har introduceret hende: ”Det her er Ulla. Hun fortæller gode historier.”
I denne personlige bog fortæller Ulla Terkelsen, i samarbejde med journalist og forfatter Andreas Fugl Thøgersen, de allerbedste historierfra sit liv og årene som omrejsende reporter med hele klodensom arbejdsplads. Hun beretter blandt andet om ungdomsårenesskelsættende møde med kommunismen i Polen og om det løsslupneliv i Swinging London. Om længsler og leg i barndommens aarhusianskebaggårde og om slagmarkernes rædsler i Kabul, Belfast, Kairo ogomegn. Og om, hvordan man altid tager fejl, hvis man tror, man kanregne ud, hvordan det ender.
+ Læs mere
Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Vi kan sove i flyvemaskinen" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
’Hey ho, get up and go'
Det blakkede ry der hænger uløseligt sammen med portrætbogen som genre, sættes til dørs i denne velskrevne og medrivende kombination af journalisten Ulla Therkelsens egne fortællinger om 'alt mellem og himmel og jord' og Andreas Fugl Thøgersens portrætterende journalistik der 'går et spadestik dybere' end vanligt. Såfremt man forventer en ultimativ rundrejse i Therkelsens verdens- og danmarkshistorie bliver man skuffet, men man bør bestemt spidse ørerne godt inden denne 'forrygende tur med en veloplagt fortæller, der kan sine klassikere.' [Kort referat]
Fra Paris til Japan med sirener og blå blink
Jean-Christophe Grangés seneste roman veksler mellem at være en velturneret action-thriller og et overfladisk ægteskabsdrama om en fransk politimand og en japansk model-jurist, der slås med deres respektive kulturbaggrunde. De to handlingstråde har egentlig ikke meget andet med hinanden at gøre, end at de begge involverer politimanden Passan, men man fornemmer, at det for forfatteren 'har været magtpåliggende først og fremmest at fortælle historier om skæve livsforløb, der viser deres sårbarhed, når noget begynder at gå rigtigt skævt.' [Kort referat]
Kugleregn og kongebryllup
’Det går over stok og sten’ i Ulla Terkelsens flyvske erindringer. Spændende og underholdende læsning er det, men man får en fornemmelse af, at endnu bedre historier kunne være kommet frem, hvis Andreas Fugl Thøgersen havde bidt sig lidt bedre fast i hendes livs smertepunkter. Bogen giver ikke et nyt billede af hovedpersonen, men uddyber den flagrende, eftertænksomme og flabede journalist, som vi kender. [Kort referat]
I selskab med hele verden
Biografien om den legendariske journalist og korrespondent Ulla Terkelsen er samtidig fortællingen om 'verdens gang gennem 67 år'. Det tyvende århundredes store -ismer skildres 'dybdeborende og med kant', og Terkelsen 'formidler kort, konkret og kontant, hvordan hun oplever verden'. Det er en drøninteressant og usentimental bog, der dog svækkes en smule af den evindelige skiften mellem første- og tredjepersonsperspektiv og en flyvsk, associationspræget stil - selv om netop denne form tegner et præcist billede af Terkelsens personlighed. [Kort referat]
Ulla Terkelsens fantastiske liv
Ulla Terkelsen er en ægte diva, og det er både bogens styrke og svaghed: Lige så fantastisk, medrivende og skæg hendes beretning er, ligeså meget lider den af kritisk selvrefleksion og mangel på vilje til at tale i dybden. Intervieweren formår ikke at tøjle Terkelsens talestrøm, og resultatet er en udisciplineret galop ud over de frie associationers stepper. Men bogen indfanger i det mindste Terkelsens personlighed, og læseren føler sig bestemt i muntert selskab. [Kort referat]
Fransk harikiri
Den succesrige franske thrillerforfatter Jean-Christophe Grangé er muligvis blevet lidt for sikker på sig selv og sit navn eller også har han bare ikke orket at gøre sig umage denne gang. I hvert fald lever denne seriemorderroman ikke op til hans normalt ganske høje niveau. Stedvist er den ligefrem sjusket skrevet og bogens to sidehistorier – om henholdsvis en række makabre mord og en stalker, der hjemsøger hovedpersonens hjem – hænger ikke ordentligt sammen. Desuden har 'forfatterens fascination af det japanske taget overhånd' så bogen sine steder minder mere om et leksikonopslag end en thriller. [Kort referat]
I medgang og modgang
Hvem skulle have troet, at Frankrigs mest hårdkogte splatter-krimiforfatter skulle gå hen og skrive en femikrimi om hvor svært det er for to ægtefæller fra hver deres kulturkreds at leve sammen? Der er selvfølgelig også en led seriemorder og et krimiplot, men efter en flyvende start går der Liza Markund i den. 'Grangé-fans bør selvfølgelig alligevel læse Kaiken; den er jo på en eller anden måde et lærestykke i, hvad kvinder gør ved mænd.' [Kort referat]
Makaber fødselshjælper
Handlingen overrasker konstant i denne makabre Jean-Christophe Grangé-krimi om en seriemorder, der har for vane at skære fosteret ud af gravide kvinders mave og sætte ild til det. Mere blodigt kan det næppe blive, men hvis man her nerver til at stå imod, venter der 'en krimioplevelse ud over det sædvanlige.' [Kort referat]
