En skarp fortælling om, hvordan magt kan påvirke et menneske, og om, hvordan opfattelsen af psykisk sygdom i høj grad afhænger af øjet, der ser.
To forelskede kvinder, en selvmordsepidemi på et sindssygehospital, en kælder fuld af ondskab.
En sommerdag i 1929 ankommer psykiater Hannah Neumann fra Wien til Sølund Nervesanatorium i Sønderjylland. En selvmordsepidemi har i et stykke tid hærget blandt de yngre kvindelige patienter, og Hannah skal forsøge at komme den til livs.
Hannah har i Wien arbejdet sammen med Freud, og hun praktiserer ligesom ham den moderne psykoanalyse, som er baseret på samtale med de psykisk syge. Denne metode falder ikke i lige god jord blandt de andre psykiatere på stedet.
På Sølund skal Hannah arbejde sammen med den unge, ambitiøse og lærenemme sygeplejerske Dagmar, og de lange intense arbejdsdage fører snart til, at de to kvinder indleder et hemmeligt kærlighedsforhold. På tredje forplejningsklasse sidder den store, stumme patient, der kaldes Hesten. Hun hører stemmer og får syner om den ondskab, der trives på Sølund.
Hannah og Dagmar arbejder koncentreret på at forhindre flere selvmord. Et psykologisk detektivarbejde går i gang, men trods den store indsats går der ikke længe, før endnu en ung kvinde går i søen og drukner sig i fuldmånens skær.
Om forfatteren:
Anne-Sophie Lunding-Sørensen (f. 1969) er cand.mag. i film- og medievidenskab og arbejdede med kommunikation og ledelse, inden hun i 2010 debuterede med romanen Lette rejsende. I 2014 udkom hendes anden roman, Fald.
Hun har desuden skrevet trilogien Happy ending (2016), Happy family (2018) og Happy Hour (2019) om den svært overvægtige antiheltinde Elvira Gregersen.
Vi er stødt på 15 anmeldelser af bogen "Sanatoriet" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Henrik Tjalve 28-09-2020
En meget fin læseoplevelse
Anne-Sophie Lunding-Sørensen lægger alene til et i forvejen interessant forfatterskab
Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 30-09-2020
Troværdigt og talentfuldt udført
Altmodisch 1920er-femikrimi sprænger spændetrøjen
»Sanatoriet« spænder bredt, og det er både en styrke og en svaghed. En styrke, fordi Lunding-Sørensen tør og også langt hen ad vejen formår at sprænge genrebegrænsende spændetrøjer. En svaghed, fordi de litterære værktøjer, der hører hver genre til, ind imellem spænder ben for hinanden og får den til at ligne en klon. [Kort uddrag]
Fremragende ... en anderledes og velskrevet spændingsroman
Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Karina Høyer 22-09-2020
Spændende, medrivende og tankevækkende
SANATORIET
En historisk roman om magt, kvindekamp og kærlighed. Anne Sophie Lunding-Sørensen maler igen fuldstændigt vidunderlige portrætter frem af kvinder, der stikker en lille smule ud. [Kort uddrag]