Otmars sønner er fortællingen om den unge Ludwig Smit, hans opvækst, ambitioner og længsel efter sandheden i den hollandske skilsmissefamilie, han vokser op i. Vi møder ham da han er ved at arbejde sig op ad karrierestigen hos oliemagnaten Shell, strandet i en snestorm på den sibiriske ø Sakhalin. Vejret tvinger ham til at tilbringe mere tid med Johan Tromp, kronprins i Shell, magtmenneske, multimillionær – og muligvis Ludwigs biologiske far.
Det er også fortællingen om freelancejournalisten Isabel Orthel, som befinder sig på Sakhalin samtidig med Ludwig, fast besluttet på at afsløre Tromp som centrum for nogle af de forbrydelser som foregår med de multinationale olieselskabers stiltiende velsignelse. Isabel er adopteret til Holland fra Thailand, ind i en kendt, men skruppelløs børnebogsforfatters familie. Og Isabels vej frem som journalist går blandt andet gennem at afsløre sin berømte adoptivbedstefars skattesvig – da han ligger for døden. Det er med denne sult efter sandhed, koste hvad det vil, at hun rejser til Sakhalin, til et skæbnesvangert, spændende og dybt menneskeligt møde med hedonisten Tromp og den akavede, famlende Ludwig.
Otmars sønner er en fortælling om livet. Om opvækst, længsel og bristede drømme, om livsværker og
levemænd, dogmer og paradigmeskifter, den gamle verden og den nye, på godt og ondt.
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Otmars sønner" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Christian Møgeltoft 13-12-2020
Saftig, sexet og sjov
Den brutale oliemagnat mr. Tromp voldtager både forsvarsløse kvinder og vores grønne jord
Som landsmændene Vermeer og Rembrandt udmaler succesforfatteren Peter Buwalda i sin nye roman sylespidse og psykologisk dybdeborende portrætter af en række spændende mennesker. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Alexander Vesterlund 14-11-2020
Forrygende læsning ... genialt skrevet
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 09-01-2021
En mageløs, monstrøs og indimellem hysterisk morsom roman
Drengen, der troede, at han var Beethoven. Og andre bizarre historier om passioner og perversiteter
Peter Buwaldas »Otmars sønner« er en mageløs, monstrøs og indimellem hysterisk morsom roman, med Ludwig van Beethoven som den røde tråd, olieindustrien som beskidt bagtæppe og seksuel passion og perversitet som insisterende og skæbnesvanger drivkraft. Læs den, hvis du tør og orker. [Kort uddrag]
Har indimellem så meget fart på, at man som læser er ved at få åndenød
Eventyr i olieland
Med ’Otmars sønner’ har Peter Buwalda skrevet en fantasifuld familiekrønike om en faderløs mand og en hævngerrig kvinde på eventyr i olieindustrien. [Kort uddrag]
Hollandske Peter Buwalda slog igennem med et brag, da han udgav ”Bonita Avenue” – og litteraturverdenen klappede af ”den nye Jonathan Franzen”. Det er der god grund til. Med sin nye murstensbog, ”Otmars sønner”, slår forfatterkometen fast, at han mestrer de store dramaer om ødelagte familier. [Kort uddrag]
Peter Buwalda leverer med ’Otmars sønner’ en stor læseoplevelse om et skæbnesvangert møde, der sætter tanker i gang om opvækst, livsværker og drømme. [Kort uddrag]