Mod slutningen af Den Spanske Borgerkrig, da general Franco og hans fascister sejrer på alle fronter, bliver to unge mennesker tvunget til at forlade det krigshærgede Barcelona. Gravide Roser og svogeren Victor krydser Pyrenæerne til fods for at komme i sikkerhed. Rosers kæreste og Victors bror, Guillem, er død, og omstændighederne tvinger Roser og Victor til at indgå et ægteskab som ingen af dem ønsker.
Fra Frankrig rejser det umage par over havet med skibet Winnipeg, der blev chartret af digteren Pablo Neruda og bragte flere end to tusind spaniere til Chile – ”det lange kronblad af hav og sne” som det kaldes med digterens ord. De starter et nyt liv der byder på mange prøvelser, og det som giver dem modet til at fortsætte, er håbet om en dag at kunne vende tilbage til Spanien. Men da cirklen sluttes, viser det sig at nogle gange er det vanskeligste ikke at flygte, men at vende hjem.
Håbets rejsende er en medrivende familie- og kærlighedskrønike – både til dem, der har været Isabel Allende-fans i årtier og til de læsere, som nu får glæde af at møde forfatterens fortællinger for første gang.
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Håbets rejsende" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 10-10-2020
Isabel Allende fortæller ... med en bevægende poetisk kraft
Eksil i flere omgange
Isabel Allende har skrevet en bevægende roman om spanske flygtninge, der ender i Chile efter Den Spanske Borgerkrig. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Karen Syberg 30-10-2020
En stor fortælling
Allendes sikre hånd
Man imponeres af Isabel Allendes overblik og evne til at flette trådene ind i hinanden, samtidig med at historien i virkeligheden er ret usandsynlig. Men den er spændende nok til, at man hænger på og endda til sidst må knibe en tåre. [Kort uddrag]
De fleste kender Isabel Allende fra romanen ”Åndernes hus”, der i 1993 blev filmatiseret af Bille August, men den chilenske forfatter er aldrig stoppet med at skrive bøger. Og med ”Håbets rejsende” kan hun meget vel vende tilbage som en af Sydamerikas mest populære stemmer. [Kort uddrag]