Anne Bea har fået en kæreste! Livet burde være perfekt, men ingenting er, som hun havde håbet på. Så begynder Natalia i klassen og bliver vildt populær i kliken. Anne Bea føler sig helt usynlig. Men der er én, der stadig kan se hende. En gammel fjende med en skummel plan. Afslutningsturen i syvende klasse bliver fuld af intriger, hemmelige alliancer – og nye venskaber.
Serien om superbitchene handler om hverdagens udfordringer, når man er teenager. Sammenspillet i klassen og venskaber på kryds og tværs er omdrejningspunktet, men hovedpersonen, Anne Bea, har en helt særlig udfordring at slås med: Hun lider af albinisme. Ikke alene ser hun anderledes ud, men hun frygter også at miste synet. Serien viser, at man sagtens kan have et – på godt og ondt – normalt ungdomsliv med et handicap.
Dette er fjerde og sidste bog i serien om Superbitchene.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Superbitchenes hemmelighed' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.557 andre anmeldelser af bøger.