I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Niels Brunses bud på hvordan den dimension af tilværelsen udfolder sig.
I det almindelige liv vil Niels Brunse gerne kunne gå i kirke uden at skulle aflevere hovedet i våbenhuset. Han er døbt og konfirmeret som det sig hør og bør for en årgang ’49, men da flower powerbevægelsen bølgede ind over landet i tresserne meldte den unge gymnasieelev sig ud af folkekirken.
Vi får indblik i hvordan det kulturkristne, frie liv uden tyngden af al det religiøse ragelse stille og roligt bragte ham tilbage på kirkekontoret 28 år senere for at melde sig ind igen.
Niels Brunse kalder sig i dag en art kristen kulturradikal, og gennem bogens 10 nedslag udfolder han hvordan og hvorfor.
Om serien: Kristendommen ifølge ... er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.
Omtale
"Niels Brunse viser, at både tro og viden oplyser verden uden at være hinandens modsætninger, og giver generøst sin uforklarlige vished om Gud videre." - Weekendavisen
"En bog, der med både positiv ydmyghed og kritisk fornuft taler om troen og om, hvad tro er." ★★★★ - Kristeligt Dagblad
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Tro er ikke viden" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Christoffer Emil Bruun 14-02-2020
Generøs ... et klart statement
Kristen kulturradikalitet
Trosspor. Niels Brunse viser, at både tro og viden oplyser verden uden at være hinandens modsætninger, og giver generøst sin uforklarlige vished om Gud videre. [Kort uddrag]
Det befriende ved Niels Brunses nye bog er den ubekymrede tilgang til tingene. Det fornemmes, at verden simpelthen bliver større ved troen. [Kort uddrag]