Østafrika i begyndelsen af forrige århundrede. Niårige Ilyas bliver bortført af tyske kolonitropper, der kæmper mod briterne om retten til territoriet. Som ung mand vender Ilyas hjem til sin landsby, kun for at finde ud af, at hans forældre er døde, og søsteren Afiya forsvundet.
Hamza blev som barn solgt af sin far til et liv som slave, men undslipper ved at slutte sig til kolonitroppene og det barske liv som soldat.
Da han nedbrudt vender tilbage til barndommens kystby, krydser han skæbne med Afiya.
Flere år senere griber truslen fra en ny krig, denne gang på et helt andet kontinent, ind i deres liv.
"Efterliv" er nobelpristager Abdulrazak Gurnahs seneste roman. En medrivende og oprørende fortælling om kolonialismens aftryk på det enkelte menneskeliv og verden som sådan.
Om forfatteren:
Abdulrazak Gurnah (f. 1948, Zanzibar) har udgivet en lang række prisbelønnede og kritikerroste romaner og noveller. Han kredser i sit forfatterskab særligt om flygtningen og dennes vilkår.
Som 18-årig kom Abdulrazak Gurnah til England som flygtning fra Tanzania, og det er netop erfaringen som flygtning og livet i eksil, som han trækker på i sine værker. Han begyndte at skrive som 21-årig, og selv om swahili var hans førstesprog, blev engelsk hans litterære værktøj.
I Abdulrazak Gurnahs bøger ligger fokus ofte på menneskets identitet og selvopfattelse. Han leger med læserens forventninger og bryder ofte med genrekonventioner.
Abdulrazak Gurnah blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur "for sin kompromisløse og medfølende ransagelse af kolonialismens virkninger og flygtningens skæbne mellem kulturer og kontinenter."
Han er i dag fortsat bosat i England og er pensioneret professor i Engelsk og postkolonial litteratur ved University of Kent.
Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Efterliv" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 22-05-2022
En fremragende roman ... med et galleri af fascinerende karakterer
En roman, der er en afrikansk nobelprismodtager værdig
Med Gurnah kommer man helt tæt på Østafrika
Abdulrazak s »Efterliv« er ikke helt så overbevisende som hovedværket »Paradis«, men er stadigvæk en fremragende roman. Værket rummer et galleri af fascinerende karakterer og en række scenerier og detaljer, der bringer østafrikansk historie og virkelighed helt tæt ind på livet af læseren. [Kort uddrag]
Noget af det fascinerende ved at læse Abdulrazak Gurnah er, at han ikke følger nogen dramaturgi, han fortæller på samme måde, som livet former sig i virkeligheden – fuldt af tilfældigheder og uforudsete begivenheder. [Kort uddrag]
Imperialismen set med de koloniseredes briller. Det er ikke noget kønt syn
Romanen ”Efterliv” pynter ikke på historiens gru, og netop derfor kan den gøre læseren klogere også på vores samtid, fordi vi arver fortiden, hvad enten vi vil det eller ej. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 20-05-2022
Mægtigt og suverænt fortalt
En mistet plads i verden
Kolonitidsroman. Nobelpristager Abdulrazak Gurnahs nye roman er suveræn, men den serverer os skallen om kernen i stedet for kernen selv. [Kort uddrag]