Blændværk af Maggie Haberman

Spar op til

83 kr.

75/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

BlændværkEn fortælling om Donald Trumps fremgang og USA's faldaf Maggie Haberman

Et forrygende og foruroligende portræt af den mand, der formåede at tyde sit lands drømme og udnytte dem til sin egen fordel.

Hun er Donald Trumps erklærede yndlingsfjende blandt journalister. Få forstår ham bedre end hun, og ingen har i højere grad påvirket mediedækningen af den amerikanske forretningsmand, der i 2016 blev valgt som USA’s 45. præsident. Maggie Haberman har fulgt Donald Trump på sidelinjen, først som tabloidreporter på New York Post og senere som korrespondent for The New York Times. Trump selv kalder hende for ’sin psykiater’. I denne bog fortæller hun hele historien – opblomstringen af hans karriere som ung forretningsmand i New York City, skabelsen af Donald Trump som fænomen, hans politiske virke, hvor han formåede at tryllebinde store dele af den amerikanske befolkning - og nu, hvor han med vind i sejlene arbejder på sit politiske comeback i håbet om at generobre det højeste embede i USA. Hvad driver Trump? Hvem er de mennesker, der banede hans vej til magten? Og hvad kan forhindre ham i at blive præsident igen? Bogen tegner et forrygende og foruroligende portræt af Donald Trump og magtmaskinen bag ham – og samtidig et portræt af det land, som han ændrede for altid.

”Dette er bogen, som Donald Trump frygter mest af alt” 
Axios 

Maggie Haberman regnes som en af de bedste undersøgende journalister i USA. Hun har arbejdet som reporter for New York Post, New York Daily News og magasinet Politico. Siden 2014 har hun været politisk korrespondent for CNN og blev korrespondent i Det Hvide Hus for The New York Times i 2015. Hendes omfattende viden om Donald Trump, hans karriere, metoder og hans organisation har befæstet hendes ry som en af hans skarpeste kritikere. I 2018 vandt hun Pulitzerprisen for at afsløre Trump og hans rådgiveres forbindelse til Rusland.
75/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Blændværk" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Niels Bjerre-Poulsen 21-10-2022
Utroligt grundigt researchet

Trump og hans psykiater

[Om den amerikanske udgave] Maggie Habermans nye bog om Donald Trump tegner et nuanceret billede af ham og den særlige appel, der nærmest har skabt en personkult omkring ham [Kort uddrag]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Ole Nyeng 04-11-2022
Den ultimative biografi om manden, der blev Donald Trump

Den evige Trump

Biografi. »En narcissist, der søger at skjule sit skrøbelige ego bag en bøllefacade.« New York Times-journalisten Maggie Haberman har skrevet den ultimative biografi om manden, der blev Donald Trump. [Kort uddrag]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Marcus Rubin 08-01-2023
En triumf og værd at læse
Bogens blivende værdi er dens kortlægning af Trumps tid i New York i 80’erne og 90’erne
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Peter Nedergaard 15-11-2022
En grundig og indholdsrig bog
Uomgængelig, hvis man vil dykke ned i Trump-årene i amerikanske politik

Hedonisten, der fik bibelbæltets stemmer

Den pulitzerprisvindende journalist Maggie Haberman har skrevet en grundig og indholdsrig bog om paradokset Donald Trump, men den ultimative biografi er ikke skrevet endnu. [Kort uddrag]

67/100
PI.
Glimrende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Annegrethe Rasmussen 16-10-2022
Grundig, velskrevet

Maggie Haberman: Hvordan Donald Trump blev skabt – og USA’s demokrati blev ødelagt

[Om den amerikanske udgave] Den ukronede dronning af amerikansk politisk journalistik, The New York Times’ Maggie Haberman, har skrevet en mursten af en bog om Donald Trump. Men de over 500 sider vil skuffe nogle læsere, forudser POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen. [Kort uddrag]

67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Morten Kidal 29-11-2022
En blændende god biografi
Ikke lagt online