HVORDAN SKAL VI LEVE VORES LIV, SÅ DET BLIVER ET GODT LIV?
Måske går du rundt med en længsel efter et liv med mere plads til at være menneske; måske sætter du endda spørgsmålstegn ved, om din måde at leve dit liv på overhovedet giver mening.
Du tror måske, at spørgsmålet er affødt af en hektisk hverdag, der ikke levner dig plads til at standse op og være dig selv. Men allerede oldtidens græske, kinesiske og indiske filosoffer var optaget af, hvad det gode liv er - og filosofien har i årtusinder indeholdt et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores menneskelige værdier: Vi må konfrontere os selv med døden, ransage vores egne hjerter og træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet.
Livskunsten er en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens og litteraturens svar på, hvad det gode liv er. Tag med, og bliv klogere på livet, døden, kærligheden - og på dig selv.
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Livskunsten" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 07-07-2018
Tankevækkende
Sådan lever man det gode liv
Vi skal åbne os for tilværelsens åndelige dimensioner, hvis vi skal finde meningen med livet, skriver filosof og idéhistoriker Anders Dræby i sin interessante vandring op gennem filosofiens og litteraturens historie. [Kort uddrag]