Statsministre som Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen har personificeret deres regering og deres parti. De har tegnet deres regeringer udadtil, og sammen med deres finansministre har de stået de for en meget stærk ledelse.
Da nutidens regeringsform blev indført ved enevældens fald i 1848, stod kongen som formel leder af regeringen. Kongen blev skridt for skridt frataget magten. Med tiden er statsministeren sammen med finansministeren blevet statsmagtens centrum og har i dag mere magt til at tage politiske initiativer end for bare få årtier siden. Gennem tiden er hver ny statsminister indtrådt i et særligt kompleks af forventninger og forestillinger om embedet, men har også gennem sit eget magtspil, sin selviscenesættelse og imagepleje haft muligheder for at ændre og udvikle rollen. De enkelte statsministre har således i større eller mindre omfang givet deres bidrag til udviklingen af det magtapparat, der er lige så nødvendigt for en statsminister, som et klaver er for en pianist.
Værket Statsministeren 1-5 viser, hvordan denne historiske udvikling fra 1848 til i dag, hvorfor den er forekommet, og den rejser spørgsmålet om de demokratiske konsekvenser af denne udvikling.
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Fra krigstid til samarbejdende folkestyre 1942-1972" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 22-01-2021
Blomstrer i fortælleglæde
Statsministre VS. psykopatklubben
Tredje bind begynder i det besatte land, hvor den politiske dimension i forhandlingspolitikkens dage nødvendigvis måtte forvrides til det uigenkendelige. [Kort uddrag]
Stort værk om danske statsministre lever ikke op til de høje ambitioner
Tredje bind i Tim Knudsens værk om Danmarks statsministre er et fortjenstfuldt og interessant bidrag til den politiske historieskrivning, men det usædvanligt høje ambitionsniveau indfries desværre ikke. [Kort uddrag]
