Stemmer fra socialpsykiatrien af Sara Hauge
94/100
Fremragende bog
ifølge 1 anmelder

Stemmer fra socialpsykiatrienRessourcer - Rettigheder - Recoveryaf Sara Hauge & Anne Mia Steno

Det her er ikke en almindelig lærebog.

Det er en bog, der gerne vil bevæge dig. Irritere dig. Overraske dig, gøre dig vred og indigneret. Give dig lyst til at reflektere over, hvordan du møder mennesker med psykiske lidelser. Hvad er der egentlig plads til at drømme om i den her verden, hvis man har en psykiatrisk diagnose?

Bogen præsenterer forskellige stemmer fra mennesker med psykiske lidelser. Det er stemmer, som nogle gange råber, andre gange hvisker, men altid peger de ind i dilemmaer og sprækker i hverdagslivet, som fylder, spænder ben og skaber plads. Helt konkret kommer du til at møde ti unge, der bor på socialpsykiatriske bosteder og som kæmper med forskellige psykiske lidelser og som alle oplever, at de er på arbejde i relationerne med de velfærdsprofessionelle omkring dem. De er ikke passive modtagere af sociale og pædagogiske indsatser. De forhandler og navigerer i hverdagsliv, hvor de altid potentielt er genstand for en velfærdsprofessionel opmærksomhed og udviklingsprojekter. Anne Mia Steno har mødt dem i løbet af sit antropologiske feltarbejde i socialpsykiatrien. Hun har deltaget i beboermøder, spist sammen med dem, røget cigaretter med dem, gamet med dem, fulgt dem til aktiviteter udenfor bosteder og dagtilbud og været på besøg hjemme hos dem.

Gennem hele bogen løber et skønlitterært spor, således at hvert af bogens kapitler indledes med et spokenword digt af Sara Hauge, der er scenepoet og selv diagnosticeret med skizofreni (lyt med via bogens QR-koder). Saras digte spejler sig i Anne Mias feltarbejde på socialpsykiatriske bosteder og transformerer det – og visa versa. Begge tilgange bliver til noget nyt, når de flettes sammen.
94/100
Fremragende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Stemmer fra socialpsykiatrien" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
PÆ.
fra Pædagogen.dk
anmeldt af Heidi Lykke Nissen 16-12-2024
"En af de mest afgørende fagbøger, der er blevet skabt de sidste 20 år"

Stemmer fra socialpsykiatrien – rettigheder, ressourcer og recovery

Forfatterne ønsker med bogen at bevæge sin læser. Det er ambitiøst, når produktet er en fagbog om socialpsykiatri til fagprofessionelle (under og efter uddannelse). Bogen holder, hvad den lover, via både spoken words (en digtform) der tilgås via QR-koder og forfatternes stærke forståelse for, viden om og håndtering af kompleksiteten i det socialpsykiatriske felt. Det er en af de mest afgørende fagbøger, der er blevet skabt de sidste 20 år. [Kort uddrag]