Pandemiernes pariaer af Morten Sodemann

Spar op til

50 kr.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

Pandemiernes pariaerNår skyld, skam og smitte forstærker social ulighed, og ingen lærer af detaf Morten Sodemann

Vi kigger aldrig op, men altid ned, når vi skal finde syndebukke. Covid-19-pandemien var ingen undtagelse. The usual suspects blev hevet frem igen og igen: de fremmede, de overvægtige, de smittede, de kronisk syge og de umulige unge. Dem, der ikke holdt afstand, dem, der ikke lod sig teste, og dem, der ikke ville vaccineres, stod næst i rækken til udskamning.
Men beskæmmelsen af flere og flere sociale grupper var ikke en god ide, for det førte til forskelsbehandling og isolation af befolkningsgrupper, der havde brug for velfærdssamfundet. Politikere verden over brugte pandemien til at skærpe eksisterende nationalistiske og protektionistiske tendenser, ligesom pandemien optændte fremmedhad og anti-migration. Sådan gik det også i Danmark.
Desværre er det et uhensigtsmæssigt reaktionsmønster, vi har set historisk ved alle tidligere epi- og pandemier: pest, kolera, hiv og influenza. Men hvorfor tør vi ikke for alvor lære af vores erfaringer? Det giver denne bog et bud på ved at dykke ned i de sociale og psykologiske forsvarsmekanismer, der udspiller sig mellem mennesker under katastrofer og kriser. Professor Morten Sodemann fremlægger indsigter og løsningsforslag, som er nødvendige at kende til, hvis vi for alvor skal lære noget om os selv i de situationer, hvor menneskeligheden bliver sat under pres.
MORTEN SODEMANN er speciallæge i infektionssygdomme, professor i global sundhed og indvandrermedicin på Syddansk Universitet og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik, Odense Universitetshospital. Sodemann har modtaget en lang række priser for sit arbejde i forskning og klinik, herunder Folkesundhedsprisen i 2021, Frimærkeprisen i 2019 og Lægeforeningens ærespris i 2016.
71/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Pandemiernes pariaer" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Johanne Thorup Dalgaard 08-05-2024
Tung og undertiden forvirrende

Pandemiernes litteraturliste

Syndebukke. Coronaen forstærkede sociale uligheder, som det politiske system ikke gjorde noget ved. Sådan siger professor Morten Sodemann i et sympatisk, men dårligt redigeret ærinde. [Kort uddrag]

83/100
SU
fra Sundhedspolitisk tidsskrift
anmeldt af Maria Cuculiza 23-04-2024
Vanvittig interessant
Morten Sodemann er en mand af stærke meninger, mod, indsigt og ubønhørlige håndkantslag

Ny bog om COVID-pandemien er et velplaceret los i røven på det privilegieblinde flertal

Pandemien har intensiveret eksisterende fordomme og ført til diskrimination og udstødelse af grupper, der blev anklaget for at sprede sygdom, mener professor Morten Sodemann. I ny bog lægger han ikke fingrene imellem i sin nådesløse og modige kritik af vores diskriminerende håndtering af pandemien. Fordi dokumentationen er på plads, er bogen vanvittig interessant, mener anmelder Maria Cuculiza. [Kort uddrag]

83/100
SO
Fremragende anmeldelse fra SOS Racisme
anmeldt af Anne Nielsen 01-10-2024
En vægtig bog, som angriber tingene på en ny måde
80/100
UG
fra Ugeskrift for læger
anmeldt af Jannik Falhof 21-08-2024
Leverer her et velrettet nyrehug til vores allesammens selvtilfredshed
Yderst grundig research og dokumentation

Bogen leverer et meget grundigt indspark i debatten om social ulighed

Morten Sodemann træder os på nogle ømme tæer. Med yderst grundig research og dokumentation afslører han i en ny bog ubehagelige tendenser i vores samfundsstruktur og vores måder at leve på, skriver anmelder og praktiserende læge Jannik Falhof. [Kort uddrag]

83/100
EP
fra Epsilon
anmeldt af Jørgen Refshauge 06-07-2024
Særdeles velargumenteret og videnskabeligt underbygget

Feber, farer og fordomme: Skam, skyld og øget social ulighed

Professor i epidemologi og folkesundhed Morten Sodemann har skrevet en omfattende ’pamflet’, et videnskabeligt begrundet opråb om de kulturelle, psykologiske og sociale mekanismer, der refleksmæssigt optræder, når en altoverskyggende trussel mod samfundet og den enkelte indtræffer: Et holdningsmæssigt og adfærdsmæssigt ”immunsystem”, der baserer sig på fordomme og gruppetænkning. [Kort uddrag]

50/100
PI.
Middelmådig anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Lisbeth Riisager Henriksen 10-09-2024
En meget spændende og indsigtsfuld bog
Flere nuancer, tak!

“Pandemiernes pariaer”: Hvordan frygt og udskamning påvirker epidemier

Professor i global sundhed og indvandrermedicin Morten Sodemann peger i sin nye bog på, at folkesundheden forringes unødvendigt meget under epidemier på grund af manglende fokus på psykologiske og sociale grundstrukturer hos mennesker. Bogen er meget sympatisk i sit ærinde, men lige lovligt kategorisk og ideologisk, skriver Lisbeth Riisager Henriksen. [Kort uddrag]

67/100
Bi
Glimrende anmeldelse fra Lektørudtalelse
anmeldt af Hamide Kara 24-05-2024
En tankevækkende bog

Pandemiernes pariaer

Bogen dykker ned i de sociale og psykologiske forsvarsmekanismer, der udspiller sig mellem mennesker under katastrofer og kriser. For læsere med interesse for pandemier og samfund [Kort uddrag]