Holder du lige øje med mit diadem?Så passer jeg hverdagen imensaf Julia Lahme
Ærlige tanker fra en af landets skarpeste skribenter. HOLDER DU LIGE ØJE MED MIT DIADEM? er en samling af Julia Lahmes allerbedste tekster. HOLDER DU LIGE ØJE MED MIT DIADEM? handler om ligestilling og kønsroller og om, hvordan vi får vores hverdag til at gå op, helt nede blandt nullermænd, cykelhjelme, bleer, indkøbslister og kalenderplanlægning. Den handler om de krav, der stilles til en, der forventes at være voksen. Om de idealer, vi synes, vi skal leve op til – for hvis idealer er det egentlig? Er det vores egne? Vores veninders? Vores mænds? Julia skriver også om at holde op med at ryge. Og om en periode, hvor hun var så stresset, at hun blev diktator i sin elskede familie, fordi hun ikke havde overskud til at lade ting tage den tid, de tager. Pressen skriver: »Kan man virkelig give den her slags bøger fem stjerner? Ja, det synes jeg. I genren bliver det næppe bedre. Det er en usædvanlig spids pen, Julia Lahme skriver med.« ***** – Anne Mette Busch, Nordjyske »Den giver indspark til ubrugelige kvindeforbilleder (kongehuset), er morsom, tankevækkende og gør mig varm om hjertet.« **** – Ebba Madsen, Fyens Stiftstidende
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Holder du lige øje med mit diadem?" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 24-11-2011
Så er den feset ind …
Julia Lahmes nyeste samling klummer er velformuleret og sympatisk, Det er vanskeligt at være uenig med forfatteren i, at kvinder skal slappe og ikke forsøge at få det hele til at gå op i den store ’damebladsligning’, men bogen savner den nødvendighed, der kendetegnede klummeskribentens tidligere udgivelser. [Kort referat]