+ Læs mere
Jyllands-Posten
Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "På kanten af evigheden" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Den store fortælling om frihed
Når Ken Folletts murstentykke historieskrivning ’fanger sin læser, skyldes det, at de figurer, vi lærer at kende intimt, spiller en rolle i de store historiske scenarier.’ Forfatteren er god til dialoger og mindre god til beskrivende passager, men frem for alt er sidste bind i hans Century-trilogi ’begavet formidlet historie i traditionsrig episk roman-form.’ [Kort referat]
Mere vil have (endnu) mere!
’Man må endelig ikke lade sig afskrække af omfanget af Ken Folletts Century-trilogi’ og dette tredje og sidste binds 1.100 sider. Denne anmelder ’forsvandt ind i den og var ikke til at råbe op,’ og ved vejs ende sukkede hun efter mere. Forfatteren får historiske facts til at glide ned som slik og ’orkestrerer hele sit enorme stof med bedragerisk lethed og en nærmest filmisk sans for sceneskift. Det er formidabelt.’ [Kort referat]
Follett i topform
’En roman på 1104 sider stort set uden tomgang og næsten uden overflødigheder må siges at være en præstation af de sjældne.’ Men det er hvad en Ken Follett i topform har præsteret med dette tredje bind i hans Century-trilogi, som tager læseren igennem tiden fra Den kolde Krigs begyndelse til Murens fald med alt hvad den indeholder af kommunistiske diktaturer, flugt, raceuroligheder, præsidentmord, racisme, politiske skandaler, krige, revolutioner og rockmusik og seksuel revolution. Det er hele vejen igennem ’stor og god underholdning.’ [Kort referat]
Fra Berlinmuren til Barack Obama
Sidste bind i Ken Folletts store generationsroman om det tyvende århundrede er ’ikke helt på niveau med de to første bind, men romanen er stadigvæk en bjergtagende fortælling om menneskers liv fra Berlinmurens opførelse til indsættelsen af præsident Obama.’ Ken Follett er ikke en forfatter, der fatter sig i korthed. 1.100 sider er mange, men der er fremdrift hele vejen, og ’selvom romanen er stor, tager det ikke en evighed at læse den.’ [Kort referat]
Kold krig og varme hjerter
Man fornærmer næppe mange ved at fastslå, at Ken ’Follett er fan af farverigt sprogbrug, der af og til mimer gammeldags lægeromaner og moderne soapserier’ og at hans mange sexscener ikke altid er lige sexede. Men det er heller ikke årsagen til, at hans bøger læses i millionantal verden og – og at dette tredje bind i hans serie om det tyvende århundrede bliver kørt i stakkevis til boghandlerne. Årsagen er selvfølgelig, at det er meget ’svært ikke at blive draget af Ken Folletts kulørte blanding af krig og kærlighed i denne velresearchede og underholdende maratonfortælling om de tre koldkrigsårtier fra 1961 til kommunismens kollaps i 1989.’ [Kort referat]