Norske Jan Kjærstad har skrevet en bog om Utøya, der ikke handler om Utøya, men om de følelser, en national tragedie kan vække og de problematikker, der rejser sig i efterspillet. Berge er en insisterende bog om en grufuld hændelse, fortalt i tre dele, fra tre forskellige synsvinkler.
En varm sommerdag i 2008 bliver Arbeiderpartiets frontfigur, Arve Storefjeld, og flere af hans familiemedlemmer fundet myrdet i en hytte syd for Oslo. De har alle fået halsen skåret over, og tragedien får naturligt nok terroralarmen til at lyde. Storefjeld var en omstridt person, alligevel er der ingen, der tænker, at gerningsmanden skal findes i egne rækker, blandt ’os’.
I romanens første del følger vi journalisten Ine Wang. Hun har netop lagt sidste hånd på en biografi om Storefjeld, da nyheden om mordene rammer. Hun står i et vadested, personligt og professionelt, og historien kommer til at få afgørende betydning for hendes liv.
Bogens anden del fortælles af Peter Malm. Han er byretsdommer og en indelukket mand, der bare passer sit arbejde. Da han ganske overraskende bliver udnævnt til dommer i sagen, vækkes en ny interesse for livet omkring ham.
I bogens tredje del følger vi titelpersonen, Nicolai Berge. Berge er politikersøn og forfatter. Og så er han ekskæreste til Storefjelds datter Gry, der også er blevet myrdet.
Pressen skriver:
»En vigtig roman ... intelligent og vellykket.«
– Weekendavisen
»En analytisk begavet forfatters idéroman i gammeldags forstand.«
**** – Politiken
»Et storslået stykke skønlitteratur.«
– Information
»En udsædvanlig pondus. Kjærstad når nye højder.«
– Jyllands-Posten
»En alvorlig, tankevækkende roman.«
– Ekstra Bladet
»En roman, der kryber ind under huden og bliver der længe efter endt læsning.«
– Familie Journalen
»En roman om de følelser, en national tragedie vækker.«
– Fjends Folkeblad
”I Berge rusker Jan Kjærstad op i nogle af de største myter, traumer og arketyper i nyere norsk historie. Resultatet er en af hans stærkeste romaner til dato.”
****** – VG
”En af Jan Kjærstads mest underholdende, indsigtsfulde, velstrukturerede romaner … fortjener mange læsere.”
****** – Stavanger Aftenblad
”En pragtfuld og solid roman. Om os.”
****** – BOK365
+ Læs mere
Jyllands-Posten
Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Storefjeld" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Jan Kjærstads mesterlige forskudte Utøya-roman
Kjærstad gennemlyser i sin nye roman den proces, hans norske landsmænd gennemgår efter Utøya, fra uskyldstabet over hele følelsesregistret af bestyrtelse, raseri, hævntørst og had til fascination, nyfigenhed og ’sorgporno’ [Kort uddrag]
Et anker mod et hjerte
Klippefast. Jan Kjærstads roman om Norge i posttraumatisk chok er intelligent og vellykket. [Kort uddrag]
Når grundfjeldet revner
Jan Kjærstad når nye højder i en selvransagende fortælling om fem bestialske drab, som ifølge både den almindelige befolkning og retssystemet har sin årsag i et ondt menneskes onde vilje. Men læseren må som alle romanens fiktive personer sande, at meningsløshed er tungere at bære end ondskab. [Kort uddrag]
Ind i et nationalt traume
Jan Kjærstads roman ”Storefjeld” er en medrivende fortælling om et nærmest umuligt emne: Breivik og Utøya [Kort uddrag]
Norges traume i god roman
Jan Kjærstad har som den første norske forfatter skrevet en roman om traumerne efter Utøya, og det gør han med fin fornemmelse for massakren. [Kort uddrag]
Tragediens teater
Norske Jan Kjærstad skriver romaner, hvor handlingen altid er en tætvævet og tanketung buket af forviklede historier. I ’Storefjeld’ går han bag om ryggen på Norges store Utøya-traume, der ligger som en sort, skræmmende skygge i romanen. [Kort uddrag]
Selv en massakre ender som underholdning
»Storefjeld« synes inspireret af tragedien på Utøya, men er også en klassisk Jan Kjærstad-roman med sit avancerede væv af historier og hvasse beskrivelser af det norske »fætter Højben-syndrom«. [Kort uddrag]
STOREFJELD
Findes der onde mennesker? Og hvad er en retfærdig straf? Det er umuligt at slippe Kjærstads imponerende samfundsfortælling og dens bevægende indlevelse i det komplekse menneske. [Kort uddrag]