Det er midt om sommeren i Stavern. Den idylliske lille by Vestfold er klar til årets indryk af sommergæster, da en afkappet venstre fod i en løbesko skyller op på stranden. Senere skyller endnu en op, og i løbet af en uge skyller i alt fire fødder op på stranden – alle sammen venstre fødder. Stammer de fra en ulykke eller er flere personer blevet parteret og dumpet?
Wisting har en anelse om at fødderne har forbindelse til flere forsvindingssager i området – flere ældre mænd er sporløst forsvundet fra plejehjem. Derudover en kvinde, der var ansat på et af de plejehjem hvor flere af mændene boede. Wisting begynder at trævle trådene op, men aner ikke hvor mange forgreninger sagen har. Grådighed, forspildte liv og hensynsløs hævntørst er drivkræfterne i et mysterium, der viser sig at være næsten bundløst.
Samtidig kommer Wistings journalist-datter Line hjem i forbindelse med en feature-artikel, der handler om rehabiliteringseffekten ved straf og soning, hvori hun interviewer straffede drabsmænd. Line interviewer Ken Ronny Hauge, som er ude igen efter at have siddet inde i seksten år for drabet på en politimand – et drab han for øvrigt aldrig tilstod og som stadig er et mysterium.
Udviklingen i sagen får Wisting til at stille spørgsmål ved de mest grundlæggende forudsætninger for sit eget politiarbejde.
+ Læs mere
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Bundfald" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Kort om nye krimier
’En interessant historie og et spændende plot’ er hvad forfatteren og efterforskningslederen ved Larviks politi, Jørn Lier Horst, leverer i sin anden krimi på dansk. Han kender til virkelighedens politiarbejde og beskriver det med indlevelse i denne roman om afskårne legemsdele, der skyller i land på strandene omkring en idyllisk norsk kystby. [Kort referat]
Sporskifte til spændingslitteratur
Jørn Lier Horst er stadig aktiv politimand, og hans roman om drabschefen William Witting og journalistdatteren Line, der sammen forsøger at opklare en makaber mordsag, kan da også næsten læses som en jobmanual. Derudover sætter den fokus på 'forholdet mellem forbrydelse, straf og rehabilitering'. Som noget positivt er datteren Line denne gang ikke ligeså irriterende, som hun plejer at være. [Kort referat]