+ Læs mere
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Giganternes Fald" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En lovende begyndelse på en planlagt trilogi
Folletts ambition er gennem tre romaner at genfortælle det 20. århundredes historie som en slægtsfortælling med plads til både personskæbner og de store linjer. Første bind omhandler udbruddet af Første Verdenskrig og fungerer særdeles godt med fængende og realistisk melodramatik. [Kort referat]
Underholdende sværvægter
Folletts nye udgivelse er den første af tre bøger om det 20. århundrede. Som litterær bog er den ikke tung nok, men den underholder læseren på højt niveau hele vejen igennem. Sproget er letlæst og flyder godt, så man kan roligt læse bogen, hvis man vil underholdes. [Kort referat]
Krig og kærlighed
Med vanlig tyngde og fylde er der rigeligt at arbejde sig igennem i Ken Follets seneste historiske roman, som udspiller sig i det 20. århundrede startende med Første Verdenskrig. Bogen er - som altid - velresearchet og så godt skrevet, at man ikke alene er fantastisk godt underholdt, man glæder sig også i den grad til at få fingrene i fortsættelsen i det andet og opfølgende bind i trilogien. [Kort referat]
Bare rigtig godt fortalt
En pageturner med et formidabelt persongalleri, som hen over de første par sider kan føles overvældende, men som der ikke desto mindre kommer helt styr på. Ken Follett er fremragende til at bringe personer og steder fra en svunden tid til live på papiret. [Kort referat]