Det varsler ilde for Tintin og Haddock, da den irriterende forsikringsagent Max Bjævermose ankommer til Møllenborg. Samtidig splintres vinduer, spejle og whiskyglas på uforklarlig vis, og dunkle skikkelser lurer gemt i buskene.
Da professor Tournesol rejser til kernefysikerkongres i Genève, skynder Tintin og Haddock sig efter ham, da de frygter, at han er i stor fare. Bekymringen bliver ikke mindre af, at den tunghøre videnskabsmand er forsvundet sporløst fra sit hotel i byen, mens rivaliserende efterretningstjenester fra Syldavien og Bordurien opererer i området. Snart er Tintin og Haddock selv i overhængende livsfare.
Hergés berømte serie i en lækker indbundet udgave – med en papirkvalitet som i de gode gamle dage og ryg af bæredygtigt kunstlæder. Der er tale om den allerførste farvelagte version af hver historie i en udgave, der nøje afspejler den oprindelige førsteudgave i Hergés hjemland Belgien. Oversættelsen er til gengæld ny og er udført af Niels Søndergaard.
Retroudgaverne omfatter de 22 album, som Hergé nåede at færdiggøre i farver. Tournesol-mysteriet hed Det hemmelige våbeni den tidligere oversættelse
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Tintin: Tournesol-mysteriet - retroudgave' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.557 andre anmeldelser af bøger.