"Boysens stjerneskære fantastik om infertilitet og dystopisk lysforurening er opfindsom og ægte nedslående" Weekendavisen
"Måske er Daniel Boysens roman startskuddet til en ny litterær strømning" VinkKBH
"Kunstnerisk, intelligent, smertefuldt, smukt og vedkommende" Anettes Litteratursalon
Stjernestøvsugeren har form som en sort prisme. Den blev bygget for femogtredive år siden for at komme byens mørke til livs; via et underjordisk system fordeles stjernelyset over hele byen. Det har vendt op og ned på millioner af års udvikling. Solsortene flyver forbi hinanden i stedet for at parre sig; et ungt menneskepar forsøger ligeledes at flette celler sammen til et nyt liv, men det udebliver. Eller også sidder det forkert.
gå til grunde er en roman om længslen efter at sætte liv i verden, og giver et unikt og følsomt indblik i mandens oplevelser. Skrevet af Daniel Boysen, der tillige har skrevet bl.a. romanerne Fordi ilden er vores og På sit yderste og digtsamlingerne Står på tæer under vand og En vase i brystet.
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "gå til grunde" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Linea Maja Ernst 15-10-2021
Lige fersk og upersonlig nok
Stjernebørn
Daniel Boysens stjerneskære fantastik om infertilitet og dystopisk lysforurening er opfindsom og ægte nedslående, men lige fersk og upersonlig nok. [Kort uddrag]
Daniel Boysen vil i sin nye roman om ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling gerne udfylde et hul i litteraturen og vores viden. Desværre lykkes det ikke helt. [Kort uddrag]